Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Langt interview med Andreu Fontás

Nyheder - 3. april 2015




Den 25-årige forsvarsspiller Andreu Fontás er i øjeblikket i gang med sin anden sæson for Celta Vigo. Sommeren 2013 blev han hentet til klubben af Luis Enrique, der på daværende tidspunkt stod i spidsen for den galiciske klub. Med en fortid i Barcelona har klubben valgt at interviewe ham forud for kampen søndag aften.

Spillede Celta Vigo perfekt, da I slog Barcelona på Camp Nou?
- Ja, alt faldt virkelig ud til vores fordel og til trods for at vi spillede godt i defensiven og fik chancer, så havde Barcelona selv mange chancer, men formåede ikke at udnytte dem. Vi var effektive og alt gik vores vej.

Tror du på, at Celta igen kan overraske Barcelona?
- Alt kan ske. Vi ved, at det bliver svært og at vi skal op mod et hold med kvalitet, men samtidig ved vi, at vi har en chance hvis vi kan ramme samme niveau som i den første kamp. Denne gang har vi vores tilhængere med.

Hvordan er Celtas sæson gået siden sejren på Camp Nou?
- Sejren var ét af de bedste øjeblikke i sæsonen, men efter den gik vi igennem 10 kampe uden at vinde. Vi gik fra at være de bedste til de dårligste. Intet gik vores vej efterfølgende - selvom vi spillede godt, så ville resultaterne ikke flaske sig for os. Nu er vi tilbage i god form og vi er noget mere selvsikre.

Ser Celta Vigo op i tabellen eller ned?
- Vi forsøger for så vidt muligt at kigge op, men målet fra sæsonens første kamp var at undgå at rykke ned. Vi skal have 40 point for at være sikre på endnu en sæson i La Liga. Hvis vi når de 40 point, kan vi begynde at tænke på de øvrige europæiske pladser.

Hvordan overtalte Enrique dig til at spille i det centrale forsvar for Barcelona B?
- Han behøvede som sådan ikke at overtale mig. På det tidspunkt spillede jeg som defensiv midtbanespiller, men jeg fik ikke mange chancer på holdet. Men da chancen i forsvaret kom, greb jeg den og jeg følte mig virkelig godt tilpas på banen. Sandheden er, at jeg selvfølgelig ville have spillet på hvilken som helst position.

Du er en rigtig Barca-dreng. Hvordan er det at skulle spille mod klubben?
- Det er meget specielt. Det er på sådan en dag, at man kan møde sine tidligere holdkammerater igen. Du sætter krydset i kalenderen og forbereder dig. Jeg ser frem til det, men ja, det er noget anderledes.

Ændrede din langvarige knæskade noget for dig i fodboldmæssig forstand og på det personlige plan?
- På det fodboldmæssige plan, rigtig meget. Det ramte mig virkelig meget og ingen, der har oplevet det samme, kan sige det omvendte. Du er ude i flere måneder og det stopper din udvikling. Personligt ramte det mig også - men det gjorde mig stærkere og jeg fik øjnene op for, at ikke alt bare er fantastisk i fodbold. Indtil det øjeblik, havde jeg aldrig haft en slem skade. Det hjalp mig helt klart til at vokse som fodboldspiller. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Langt interview med Andreu Fontás

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder