Annonce


Annonce

Annonce

BARCELONA HAR VUNDET MESTERSKABET!!

Nyheder - 14. maj 2016




Luis Suárez. Luis Suárez. Og Luis Suárez. Tre gange plaffede han kuglen ind i dagens altafgørende ligakamp og dermed vandt Barcelona stensikkert 3-0 ude hos Granada og sikrer sig det spanske mesterskab!

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Alves, Pique, Mascherano, Alba, Rakitic, Busquets, Iniesta, Messi, Suarez og Neymar



På bænken
Masip, Vidal, Mathieu, Sergi Roberto, Arda, Rafinha og Munir



Mål
- 0-1 22' - Suárez
- 0-2 38' - Suárez
- 0-3 86' - Suárez

4'
- Dommeren lægger ud med en hård linje. Neymar trampes ned bagfra lige på læggen. Korrekt dømmer dommeren frispark, men på utrolig vis giver han ikke gult kort.

7'
- KÆMPE CHANCE TIL PIQUÈ!! Et hjørnespark forlænges og forsvarsspilleren får en helt fri mulighed, men keeperen redder helt oppe under overliggeren centimeter fra at bolden er over stregen!

10'
- Skandaløst forsvarsspil af Barcelona. Piqué smider bolden væk og bliver oven i det fanget for højt oppe. Youseff El Arabi løb i dybden og modtog også bolden, men Mascherano kom godt ned og fik afværget friløberen. Ukoncentreret af Piqué. Som det har været alt for ofte i denne sæson.

13'
- TÆT PÅ! Messi smider bolden ind i feltet til Neymar, som flot tager den ned, men en Granada-mand når lige præcis at sparke den ud til hjørnespark før brasilianeren får trykket af.

19'
- Igen sløsset af Piqué. Han er langt fra sin position og bliver snydt af en modspiller sammen med Alves. Busquets kommer til undsætning og må trække et gult kort, da der ellers ville være meget plads til Granada.

22' - MÅL!!
- Og det er Suárez! Manden er i vanvittig form og fortsætter det på sidste spilledag. Neymar spiller Jordi Alba i dybden og spanieren er kølig med en perfekt og flad aflevering ind midt for mål, hvor Suárez står klar til at prikke den i kassen til 0-1. I den anden kamp er Real Madrid også foran 0-1.

25'
- Frispark til Barcelona på kanten af feltet - 25 meter fra mål, men Messis forsøg bliver reddet.

27'
- Og Piqué sejler videre. En fuldstændig let bold, der skal sendes op i fødderne på Suárez, bliver smadret med 100 km/t og så er det klart, at angriberen ikke kan få den under kontrol og mister den.

29'
- Dommeren ved ikke hvad han vil. For anden gang i kampen bliver Neymar trampet ned og igen er det til gult, men dommeren er iskold og tager intet kort op.

38' - MÅL!!
- Fantastisk mål! Og endelig giver Dani Alves' raseri pote! Han kæmper alt, hvad han kan, for at nå en umulig bold, men han når den lige præcis og smadrer den indover hvor Suárez stormer frem foran keeperen og pander kuglen i kassen til 0-2!

39'
- Tæt på selvmål! Et indlæg sendes fladt indover og naturligvis når Piqué ikke på den. Alves står lige bag ved og overraskes over Piqués håbløse aktion. Brasilianeren rammer lige præcis bolden og sender den lige forbi eget mål. Granada får intet ud af hjørnesparket.

40'
- Tæt på i den anden ende! Neymar dribler sig frem til kanten af feltet og forsøger med et hårdt, men placeret skud. Bolden stryger dog forbi målet.

55'
- Frispark til Barcelona på kanten af feltet. Messi tager sig af det og skyder i keeperens side, men Fernandez kommer lige præcis ud til den og bokser væk.

58'
- TER STEGEN! Fran Rico kommer alene igennem og forsøger sig, men den tyske keeper disker op med en lækker redning.

60'
- NEYMARR!!! Tæt på 0-3! Suárez sender en perfekt bold indover til brasilianeren, men hans forsøg redddes flot af Fernandez!

75' - ind-/udskiftning
- Mascherano er ramt efter flere nærdueller og humper ud. Mathieu kommer ind.

79' - ind-/udskiftning
- Rakitic går ud. Arda kommer ind.

86' - MÅL!!
- Barcelona kontrollerer kampen og får også målet til 3-0 der endegyldigt slukker al håb for modstanderen - og denne gang er det MSN, der slår det fast. Messi til Neymar til Suárez og MÅL!!

88' - ind-/udskiftning
- Busquets går ud. Sergi Roberto kommer ind.

Slut
- Barcelona vinder stensikkert den sidste kamp og vinder mesterskabet!! Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


BARCELONA HAR VUNDET MESTERSKABET!!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder