Det kommer som lidt af et chok. Manden, der har vundet Ballon d'Or fem gange, er i dag blevet tildelt prisen som månedens bedste spiller i La Liga - for blot anden gang i karrieren. Først gang var januar i sæsonen 2015/2016.
Messi er blevet kåret som april måneds bedste spiller i La Liga efter at have deltaget i seks kampe. 3-0 hjemme mod Sevilla, nederlag på 2-0 ude mod Málaga, 3-2-sejr hjemme mod Real Sociedad, 3-2 sejr ude mod Real Madrid, 7-1 hjemme mod Osasuna og endelig 3-0 ude mod Espanyol.
Otte mål nåede han op på i april og derudover har han kronet værket med forrygende spil.
I øjeblikket står han til at blive en klar vinder af Pichichi-prisen, som gives til La Ligas topscorer Han er pt. noteret for 35 mål - Suárez har scoret 27 mens Ronaldo på tredjepladsen har scoret 20 mål.