FC Barcelona har i dag offentliggjort, at de har forlænget Gerard Piqués kontrakt frem til juni 2022. Desuden får han en frikøbsklausul på 500 millioner euro svarende til 3,7 milliarder kroner hvilket næppe bliver udløst af en anden klub på noget tidspunkt.
- FC Barcelona og spillere Gerard Piqué er nået til enighed om at forlænge spillerens kontrakt frem til den 30. juni 2022. Hans frikøbsklausul er sat til 500 millioner euro, skriver klubben på sin officielle hjemmeside og fortsætter:
- I løbet af de kommende dage vil klubben melde ud om datoen for underskrivelsen af den nye kontrakt, som gør at La Masia-produktet bliver i klubben for resten af indeværende sæson og yderligere fire år.