Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Top 10: Interessante fakts om Messis 600 mål

Nyheder: Af Sajad Koftan - 5. marts 2018




Barcelonas Lionel Messi har nærmest gjort det til en rutinesag at skabe overskrifter med den ene rekord efter den anden - dog var drømme-målet på frispark, mod Atletico Madrid i søndags, noget helt specielt for den argentinske verdensstjerne.

For da magiske Messi, på Camp Nou, krøllede et frispark i netmaskerne og dermed hev sejren hjem for sit hold, scorede han samtidig sit mål nummer 600 i hele karriereren, for både klub og landshold.

Statistik-eksperterne fra mediet, Opta, har skåret lidt mere ind til benet og fundet frem til detaljerne og statistikkerne bag Messis 600 scoringer - noget som ses nedenfor.

1 - Mål udenfor feltet

Vi har set det før.
Messi har scoret næsten 100 mål, hvor argentineren har sendt kuglen i kassen med et spark udenfor straffesparksfeltet.

Frisparks-målet i søndags var mål nummer 96 for Messi, hvor bolden er blevet sparket udenfor feltet.

Og mon ikke Messi når op på 100 inden slutningen af sæsonen ?

2 - Klubberne Chelsea og Benidorm

Disse, meget forskellige klubber, er blot to ud af de 24 klubber og landshold som Messi kun har scoret én gang imod, hvor det første Chelsea-mål endelig kom i hus i sidste måneds CL-opgør i London.

Målet med Benidorm blev scoret for 10 år siden i Copa del Rey.

3 - Dani Alves har lagt op til 42 Messi-mål

PSG´s defensive stjerne, den tidligere Barca-spiller, Dani Alves, har med 42 oplæg, været den spiller som har bidraget med flest assists til Messi.

Iniesta er oppe på 36 oplæg, mens Xavi har bidraget med 31 oplæg til Messi.
Luis Suarez er på en fjerdeplads med sine 29 oplæg til sin ven og angrebs-kollega.

4 - Marcos Rojo, Alex Song og Alexander Hleb har noget tilfælles

Alle nævnte spillere har alle lagt op til ét mål hver, hvor Messi har haft den sidste fod på.

Det er værd at have med, når historierne skal fortælles til børnebørnene.

5 - Messis mål i VM for klubhold i 2009

Messi scorede måske sit mest mærkværdige mål nogensinde mod klubben, Estudiantes, i finalen under klubbernes VM-turnering, hvor han i kampens overtid fik kringlet kuglen i kassen - via sit bryst.

Målet er dermed et af de to mål som troldmanden har scoret, hvor bolden ikke er blevet dirigeret i kassen via argentinerens fødder eller hoved.

6 - Tiden gør Messi bedre

Hvordan skulle man ellers forklare disse fakts ?

148 af Messis mål blev scoret indenfor det sidste kvarter af kampen - nærmere mellem 76. minut og 90. minut., som jo er en opfordring til modstanderne om at holde ekstra øje med stjernen, også i slutningen af kampen.

7 - Sevilla må hade Messi

Endnu et mål fra ham, må Sevilla-fansene have tænkt.

Sevilla er det hold som Messi har scoret flest gange imod, hvor det er blevet til hele 29 gange.
Atletico Madrid, som måtte indkasere et flot frisparksmål i søndags fra Barca-stjernen, indtager en andenplads på denne statistik, med 28 indkasserede mål - scoret af Lionel Messi.

8 - Det meste af Sydamerika må hade Messi

Messi har voldt en del smerte i dette kontinent.

Leo har, mod hvert land, scoret fire mål mod Paraguay, Equador, Brasilien, Uruguay og Venezuela.

9 - Et frispark = et halv straffespark

77 straffesparks-mål og 39 frisparks-mål gør Messi til ualmindelig farlig på dødboldene.

Og mon ikke at der er flere på vej ?

10 - Næsten 40 mål hvert år siden 2009

91 mål i kalender-året 2012 bliver nok aldrig nogensinde overgået, da det jo er en vanvittig og umenneskelig rekord.

Men Messi nåede stadig op over 50 scoringer i 2010, 2011, 2014, 2015, 2016 og 2017.

Indtil videre har han scoret 13 gange i 2018 - og vi er kun i Marts måned..
Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Top 10: Interessante fakts om Messis 600 mål

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder