Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Gavis frikøbsklausul lander på 7,4 milliarder kr.

Nyheder - 16. november 2021




Gavis frikøbsklausul lander på 7,4 milliarder kr.

© Getty Images


Han er kun 17 år, men har allerede vist, at han er god nok til at spille i Barca og ikke mindst på det spanske landshold, hvor han faktisk er fast mand i startopstillingen i disse dage. Mod Sverige var han med afstand Spaniens bedste mand og snart forgyldes han for sit store fremskridt i karrieren.

Hjemme i Barcelona er klubben ikke i tvivl om, at Gavi går en stor fremtid i møde. Så lige så vel som man har bundet Ansu Fati og Pedri fast til store kontrakter, så får Gavi ligeledes en. Gavi ventes at skrive under på en kontraktforlængelse meget snart. Hans frikøbsklausul kommer til at lyde på 7,4 milliarder kroner.

Lige nu og her har man dog ikke travlt med at få lukket aftalen. Gavis kontrakt løber frem til 2023, så der er tid at løbe på endnu uden at det behøver at blive presset. Derudover ønsker Barca at forlænge hans kontrakt frem til 2026, så som Barca-fan kommer man med al sandsynlighed til at se meget til Gavi endnu.

Før at Gavi får forlænget sin kontrakt, kan en potentiel købende klub hente ham for 50 millioner euro. Det vil Barca gerne undgå, og derfor arbejder man allerede nu på at forlænge kontrakten. Til gengæld har Gavi kun et ønske om at triumfere i Barca, så selvom man aldrig kan være sikker i fodboldens verden, så føler Barca, at begge parter står i en god position og at interessen om forlængelsen er gensidig.

Gavi ventes at forlænge inden årets udgang.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder