Douglas blev skadet under preseason og var ude i længere tid. Siden sin klarmelding er det ikke blevet til meget spilletid, men som ventet fik han lov til at spille med i aftes mod Villanovense. Desværre for ham er han nu igen ude i længere tid. Denne gang med et knoglebrud i sin højre fod. Det bekræfter Barcelona.
Den 29. juli startede han på banen mod Chelsea, men måtte udgå efter bare et kvarters spil og klublægerne kunne efterfølgende melde ud, at han måtte holde en pause på otte uger. Netop otte uger lyder meldingen også i dag fra klubben.
Ifølge flere medier skulle skaden være opstået allerede et par minutter inde i opgøret i aftes, men brasilianeren lod sig ikke slå ud og kunne fint spille videre. Efter undersøgelser i morges kunne man dog konstatere et knoglebrud og han slutter sig dermed til skadeslisten.