Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

FC Barcelona 3-1 Rayo Vallecano

La Liga - 9. marts 2019




Efter en hektisk måned med tre El Clásico, var FC Barcelona tilbage på banen lørdag aften, da de tog imod madrilenerne fra Rayo Vallecano. Rayo kom foran i første halvleg, men catalanerne tillod dem ikke yderligere og vandt efterfølgende kampen ganske komfortabelt med 3-1. Piqué, Messi og Suárez stod for kampens tre catalanske mål.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Umtiti, Alba, Vidal, Busquets, Arthur, Messi, Suárez og Coutinho

45' Arthur Dembélé
80' Coutinho Rakitic
85' Busquets Malcom

Mål
- 0-1 24' - Tomas
- 1-1 39' - Piqué
- 2-1 50' - Messi (straffe)
- 3-1 82' - Suárez




FC Barcelona åbnede kampen med det klare mål, at score et tidligt mål. Chancerne var der, men Rayo-spillerne kæmpede ihærdigt for at gøre det svært. Semedo blev flere gange sendt ind i feltet af en oplagt Messi, som med vilje trak længere ned i banen for at diktere spillet. Philippe Coutinho fik en kæmpe chance efter 22 minutters spil, da Messi lagde bolden af til ham, men brasilianeren havde kun et voldsomt svagt forsøg i støvlerne - og så satte Rayo fart. Et par hurtige afleveringer endte hos Tomas, som fik let spil til at storme ned mod feltet. Piqué var ikke interesseret i at forsvare, og bakkede hele vejen tilbage til eget felt og lod Tomas banke bolden i mål til 0-1. Skandaløst forsvarsspil af Piqué, som gav Tomas alt for let spil.

Gerard Piqué formåede at 'rette op på sin fejl' et kvarter senere, da Messi sendte et frispark ind i feltet, hvor Piqué dukkede op og headede kuglen i mål. Her var der tale om en indøvet detalje, hvor to medspillere trak to modspillere fra hinanden og åbnede et rum, som Piqué let løb ind i. Et flot udført mål af FC Barcelona. Det blev endnu bedre for hjemmeholdet, da Semedo i starten af anden halvleg blev nedlagt i feltet og så kunne linjedommeren hæve flaget mens hoveddommeren pegede på pletten. Lionel Messi gik til bolden og scorede sikkert fra pletten og så stod den 2-1 til FC Barcelona.

Anden halvleg bar præg af samme spil som i første halvleg, hvor FC Barcelona sad på bolden mens Rayo stod godt i de bagerste rækker. Dembélé var kommet på banen for Arthur hvilket gav mere speed i angrebet, men de afgørende afleveringer manglede grundet Rayos flotte defensive spil. Det lignede dog en kamp med tiden for madrilenerne, som ikke skabte noget som helst den anden vej.

Med små 10 minutter igen kom Ivan Rakitic på banen for Coutinho og kroaten skulle ikke bruge længe på banen før han fik noget af juble over. Luis Suárez' sendte en hurtig førstegangs aflevering videre til Rakitic midt inde i feltet. Kroaten var uselvisk og fandt igen Suárez, som kunne prikke bolden ind i det tomme net til 3-1 og dermed var kampen endegyldig færdig for Rayo, som nærmest ikke havde besøg Marc-André ter Stegen i FC Barcelonas mål i hele anden halvleg. Sporadiske forsøg blev det til - men det var også det.

Kampen sluttede med 3-1 til FC Barcelona og dermed bibeholder de forspringet ned til Atletico Madrid, som vandt deres hjemmekamp mod Leganés tidligere på lørdagen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


FC Barcelona 3-1 Rayo Vallecano

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder