Marlon Santos viste fine takter hos Barcelonas B-hold og førsteholdet, men formåede ikke at bide sig fast. Klubben havde en klar fidus til ham, og valgte derfor kun at udleje ham fremfor et permanent skifte væk fra Catalonien.
Turen gik til franske Nice, hvor han blev udstyret med en to-årig lejekontrakt, men blot ét år efter er Nice og FC Barcelona blevet enig om, at ophæve kontrakten. Det betyder, at Marlon midlertidig vender hjem til FC Barcelona for at få styr på sin fremtid.
Han kommer ikke til at spille i Nice i næste sæson og alt tyder på, at han er på vej til Premier League. Specielt West Ham har udvist interesse for forsvarsspilleren, men endnu er intet bekræftet.
- I overensstemmelse med FC Barcelona vil brasilianske Marlon, som har været udlejet til Nice siden sidste sommer, ikke fortsætte i Nice-farverne i 2018-2019. Han vender nu tilbage til den catalanske klub, skriver Nice på sin officielle hjemmeside.