Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: Espanyol 2-2 FC Barcelona

La Liga - 4. januar 2020




FC Barcelona kunne tidligere på lørdagen se Real Madrid slå deres nabo Getafe med 3-0 på udebane. Det betød, at FC Barcelona for en stund mistede førstepladsen og kun vandt den tilbage ved at få point på kontoen mod deres nabo Espanyol. Kampen bar bestemt ikke præg af det helt flotte spil, men der kom mål, drama og et par chancer.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Roberto, Busquets, De Jong, Rafinha, Griezmann og Perez

45' Rakitic Vidal
77' Lenglet Vermaelen
82' Busquets Roberto

Mål
- 1-0 23' - Lopez
- 1-1 50' - Suárez
- 1-2 59' - Vidal
- 2-2 88' - Wu Lei




Espanyol overraskede ved at være afventende i forhold til de seneste hjemmekampe de har haft mod Barca, hvor de er kommet stormende ud. Denne gang lod de dog Barca diktere spillet og i stedet satse på omstillinger. De fik lukket Barca godt ned, men fik til gengæld ikke skabt noget som helst - lige indtil de fik sig en dødbold. Et frispark blev sendt ind i feltet, hvor David Lopez alt for let fik mulighed for at gå op og pande den i kassen uden chance for Neto. Suárez stod egentlig til at dække Lopez, men han gik slet ikke helhjertet op i bolden, som i stedet strøg lige over ham og videre til Lopez. 1-0 til Espanyol og så skulle Barca igen-igen forsøge at vende en kamp, som man er kommet bag ud i.

Spillet fortsatte efter målet med Barca mest på bolden og Espanyol der forsøgte at straffe Barcas fejl, men det hele gik så langsomt og var så uskarpt, at der ikke rigtig skete noget. Espanyol fangede bolden et par gange i nogle gode positioner, men fik ikke noget ud af det. Kampens første store mulighed kom efter 42 minutters spil, da Suárez med ydersiden fik sendt bolden afsted - desværre for ham reddede stolpen for Espanyol. Kort forinden havde Messi haft et fint hovedstød, som dog ikke blev farligt. Argentineren fik chancen direkte på frispark lige inden pausen, men han formåede ikke at udplacere Diego Lopez, som tog et par meter til sin venstre og greb bolden.

Straks fra anden halvlegs start blev Ivan Rakitic revet ud til fordel for Arturo Vidal. Selvom Rakitic havde været totalt usynlig, så var det kampens forløb, som gjorde at Valverde valgte at rive Rakitic ud. Espanyol var nemlig ikke aggressive, og derfor gav det anledning til at Vidal let kunne forlade sin position på banen for at deltage i det offensive spil uden at det ville få konsekvenser bagude, da Espanyol helt tydeligt ikke kom ud til kampen som en hvirvelvind, som de ellers plejer. Det skal dog ikke tage noget fra Rakitic' indsats i første halvleg: Der var simpelthen ingenting at komme efter. Tåkrummende.

Fem minutter inde i anden halvleg kom FC Barcelona på tavlen, da Espanyol fuldstændig glemte at dække - lidt som Barca selv plejer det. Luis Suárez fik enormt meget plads inde i feltet og med en perfekt aflevering fra Jordi Alba, kunne Suárez sætte foden på indlægget og på den måde score til 1-1 og så var kampen for alvor tilbage på det rette spændingsniveau. Men Suárez var slet ikke færdig. 10 minutter senere kæmpede han sig nemlig fri inde i feltet og med en flot aflevering fra den ene side af feltet til den anden, fandt han Arturo Vidal, som hoppede op og pandede kuglen i mål til 1-2 og så var det pludselig Espanyol, der skulle jagte mål.

Efter 63 minutter fik folk på stadion værdi for pengene, da Messi ud af det blå valgte at drible fra midtbanen og hele vejen ned til Espanyols felt, hvor han med en genial aflevering fandt Suárez, som var alene med keeper Lopez, men angriberen sparkede lige i Lopez' område og så kunne han få lappen på. FC Barcelona måtte spille de sidste 15 minutter til ende i undertal, da Frenkie de Jong dummede sig i to omgange: Først ville han selv drible rundt i en farlig position frem for at spille den. Det opfangede Espanyol, som stjal bolden fra ham. Herefter forsøgte han at vinde bolden tilbage, men dummede sig gevaldigt ved at rive sin modstander i trøjen og helt korrekt blev han vist sit andet gule kort og dermed rødt. Urutineret af midtbanespilleren, som helt sikkert lærer af det.

Med få minutter igen kunne Wu Lei udligne, da han med et klogt løb totalt satte Lenglet. Wu Lei kom ind i feltet og satsede alt på sit skud, som blev hamret i mål tæt på stolpen. Et flot mål, men hvor Lenglet blev snydt alt for let ved at blive trukket op i banen og efterlade sig et kæmpe rum bag sig. Espanyol pressede på for matchvinder-målet, men det blev ved 2-2 og dermed måtte FC Barcelona endnu engang forlade banen i denne sæson efter en kamp, hvor de ikke havde spillet særlig godt og hvor man ikke kan klage over, at man ikke fik hentet sejren. Der mangler alt for meget til at man for alvor kan kende FC Barcelona igen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Espanyol 2-2 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder