Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Copa del Rey: Athletic Bilbao 1-0 FC Barcelona

Copa del Rey - 6. februar 2020



Copa del Rey: Athletic Bilbao 1-0 FC Barcelona

FC Barcelona gik ind til kampen mod Athletic Bilbao efter en kritisk uge, hvor ingenting gik deres vej. Simpelthen alt har været et problem i Barca, og alt, hvad spillerne og træneren kunne gøre, var at træne op til kampen mod baskerne. Inden kampen vidste Barca, at Real Madrid var blevet slået ud.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Rakitic, Busquets, De Jong, Roberto, Messi og Ansu Fati

58' Fati Griezmann
69' Rakitic Arthur
80' Piqué Umtiti

Mål
- 1-0 93' - Williams




Kvartfinalen på San Mamés fik en noget blandet start, da begge mandskaber virkede ganske klar fra start og Barca var tæt på at tage føringen, da Messi sendte en forrygende aflevering i dybden til Semedo, som spillede den ind midt i feltet. Her fik De Jong ikke fat i bolden, men han ændrede lige præcis kurs på den, så Ansu Fati efterfølgende måtte arbejde endnu hårdere for at få den under kontrol. Hans efterfølgende forsøg blev blokeret. Få minutter senere scorede Inaki Williams efter et hjørnespark, men korrekt blev målet annulleret for offside.

De to hold fortsatte med at kæmpe for tingene og Barca spillede faktisk en rigtig fin halvleg baseret på det faktum, at det er på udebane. Messi virkede i hopla og tog flere løb, men det er så tydeligt, at han mangler sin legekammerat Luis Suárez. Der kommer ikke de samme løb, som han er vant til, og men midtbanen forsøgte konstant at komme ham til undsætning og støtte op. Der var løse skud i begge ender og kort før pausen kom der lidt drama, da Messi fik et gult kort før også Jordi Alba og ikke mindst Quique Setién tog imod gule kort. Kort tid efter blev Messi nedlagt på feltet og fik en gylden mulighed, men han sparkede frisparket direkte i muren.

Dommeren kunne kort efter fløjte til pause efter en ellers fin halvleg, hvor spillet var i højsædet og hvor begge mandskaber virkelig forsøgte at levere en god kamp. Barca indledte anden halvleg lige så godt som de spillede i første halvleg og efter 10 minutter var det appeller for straffespark, da Messi med en fuldstændig vanvittig aflevering sendte Frenkie de Jong i direkte løb mod målet, men hollænderen hoppede forbi keeperen og ville have frispark. Dommeren takserede det til film og gav De Jong et gult kort. Kort efter blev Ansu Fati pillet ud og ind kom Antoine Griezmann.

Barca sad klart bedst på kampen i anden halvleg og skabte den ene chance efter den anden - de var ikke alle store, men man kom tættere og tættere på. Efter 20 minutter blev en dårligtspillende Rakitic pillet ud og ind kom Arthur. Minuttet efter fik Griezmann en gylden chance, da han var alene med keeperen inde i feltet, men han kunne ikke placere sit forsøg godt nok og så blev han pillet. Med 10 minutter igen gik Gerard Piqué i stykker og så måtte han lade sig erstatte af Samuel Umtiti, som fik en noget anderledes optakt til kampen, da han tidligere på dagen måtte dukke op i retten for at forsvare sin sag. Undervejs i anden halvleg blev Frenkie de Jong snydt for et soleklart straffespark og det kan nærmest kun forklares med korruption, at den ikke bliver dømt i en tid, hvor man har 500 kameravinkler til at se noget så klart. Der var dog tavshed.

Med et minut igen fik Messi en gylden chance da han kom igennem inde i feltet, men hans forsøg sad lige på keeperen og der blev lagt op til en omgang forlænget spilletid. Men det gad Inaki Williams ikke. Efter 92 minutter og 30 sekunder headede Inaki Williams et indlæg i mål og så vandt Bilbao med 1-0 og FC Barcelona er dermed ude af Copa del Rey og har nu smidt to turneringer i denne sæson.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





FC Barcelona webshop

Spar 48%

Barcelona Udebanetrøje 2019/20 Børn

579,- DKK

Spar 45%

Barcelona Hjemmebanetrøje 2018/19 Vapor Børn

899,- DKK

489,- DKK

Spar 49%

Barcelona Spillertrøje Senyera 2019/20 Vapor

1049,- DKK

629,- DKK

Ugens mest læste

Seneste nyheder