Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Historisk: Barca overgår Real Madrid på mål!

Nyheder - 23. februar 2020




For første gang i intet mindre end 57 år kan Barca nu kalde sig for det mest scorende mandskab i spansk fodbold. Efter gårsdagens storsejr over Eibar og Real Madrids nederlag til Levante, overgår Barca nu madrilenerne. Senest havde Martin Luther King ikke engang udleveret sin I have a dream-tale.

Den 16. december 1962 havde Barca scoret 1932 mål og var Spaniens mest scorende mandskab med Real Madrid på to færre. Men ugen efter vandt Real Madrid El Clásico med 5-2 og de overgik dermed Barca på listen og har ikke set sig tilbage i 57 år. Men i går ændrede historien sig. Barca slog Eibar med 5-0 mens Levante slog Real Madrid 1-0 og nu, 57 år senere, er Barca igen Spaniens mest scorende hold.

Barca har scoret 6151 mål mens Real Madrid har scoret 6150 mål. Der er kun ét mål til forskel så der er næppe tvivl om, at de to hold kommer til at balancere med hinanden i den kommende tid medmindre et af holdende tager en storsejr i El Clásico om en uge og på den måde gør det svært for modstanderen at komme tilbage.

I 1990 ramte Real Madrid toppen, da de var foran med intet mindre end 139 mål. Men efterfølgende tog Johan Cruyffs Dream Team over mens Barca fik uddannet Messi, som siden har hjulpet klubben over Real Madrid. Messi scorede fire mål i går og var derfor direkte involveret i, at man gik over Real Madrid - naturligvis.



Historien kort
1954: Barca var 50 mål foran Real Madrid
1962: Barca var 2 mål foran Real Madrid
1990: Real Madrid var 139 mål foran Barca
2020: Barca er ét mål foran Real Madrid

I 2016 var Real Madrid foran med 69 mål, men det fik Valverdes Barca gjort noget ved. Da Valverde blev hyret var Real Madrid foran med 48 mål, men i starten af denne sæson var Barca kun 14 mål bagude efter et par år med masser af mål. Nu er de så foran og håbet i Catalonien er, at man kan udbygge føringen, som altså kun er på ét mål - men til gengæld for første gang i 57 år er man foran på den konto.

Og så er det værd at nævne, at Braithwaite lagde op til mål nummer 6150, som udlignede Real Madrid, mens Braithwaite var involveret i Arthurs mål, der fik Barca ét mål foran madrilenerne. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Historisk: Barca overgår Real Madrid på mål!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder