Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: Sevilla 0-0 FC Barcelona

La Liga - 19. juni 2020




Når kalenderen til La Liga skal fastsættes kigger man først efter El Clásico og dernæst følger blandt andet udekampen mod Sevilla, som altid er et svært sted at spille. Fredag aften var Barca taget ind til Sanchez Pizjuan i Andalusien, hvor de skulle forsøge at hente tre point på en svær bane.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Rakitic, Busquets, Vidal, Messi, Suárez og Braithwaite

63' Braithwaite Arthur
77' Vidal Griezmann
89' Rakitic Puig



Barca tog teten fra første fløjt og sad totalt på kampen og pressede Sevilla langt tilbage i banen. Andalusierne plejer at storme ud til kampene mod Barca, og selvom deres defensive sats sidste sæson klart ikke fungerede, så satsede de igen på en defensiv tilgang på eget græs. Værterne stod langt tilbage - dog primært på grund af Barcas høje pres. Suárez havde et forkølet skud, Braithwaite var usynlig og Koundé og Messi havde gode muligheder i de første 20 minutter af opgøret. Jules Koundés forsøg sneg sig tæt forbi Ter Stegens kasse, mens selvsamme Koundé pandede Messis nærgående frisparksforsøg over mål kort tid efter.

Barca fortsatte med at presse Sevilla langt ned og lidt tilfældigt var det tæt på en stor chance, da Sevilla-keeper Vaclik tabte bolden ud af hænderne foran Braithwaite, der dog ikke fik ramt bolden. Rakitic fik chancen få sekunder senere, men bankede bolden fladt forbi mål. Barca jagtede forløsningen og det ville da også kun være fortjent, hvis de kunne finde vej til nettet, da Sevilla leverede en primitiv omgang fodbold - omend ikke andet var det tæt på at gå galt for Barca i fire minutters overtid af første halvleg, da Messi var rasende og trykkede begge hænder direkte ind i en modstander hvorefter der skulle VAR-gennemgang til for at se, om argentineren skulle have det røde kort. Det fik han ikke og i stedet blev der fløjtet til pause hvilket var fuldstændig useriøst af dommeren, da Messi absolut skulle have et gult kort for episoden.

Første halvleg: Barcelonas statistik
Boldbesiddelse: 63%
Skud: 4
Skud på mål:
Afleveringer: 201
Succesfulde afleveringer: 158 (79%)
Lange bolde: 14/26 (54%)
Dueller vundet: 12
Frispark begået: 7

Anden halvleg var 10 minutter gammel før Sevilla var tæt på føringen, da de fangede Barca i en hurtig igangsættelse og så kunne Ocampos tæt under mål kanonere bolden mod mål, men Ter Stegen reddede flot. To minutter senere brændte det på igen, da Munir El Haddadi kom på skudhold, men også hans forsøg blev pillet af den tyske mur. Efter en time havde Martin Braithwaite spillet færdig efter en anonym første halvleg dog lidt bedre anden halvleg, hvor han primært arbejede hårdt ned af flanken uden at komme til det helt store. Brasilianske Arthur kom på banen i stedet.

Barca søgte konstant målet der ville give en forløsning mens Sevilla kæmpede hårdt i defensiven og satsede på kontra. Det var tæt på at give pote med et kvarter igen, da Sergio Reguilón pludselig kom fri på kanten og faktisk havde to mand helt fri med inde på midten, men hans flade indlæg blev stoppet af Jordi Alba, som læste situationen utrolig godt. Sekunder efter blev Vidal pillet ud til fordel for Griezmann. Chileneren havde været fejlplaceret på midtbanen, da der ikke var nogen dueller. I stedet handlede det for ham nærmest kun om at spille bolden videre og forsøge at tage nogle løb ind i feltet, men det var begrænset på grund af Sevillas defensive indstilling. Han kom dog bedre med da Braithwaite blev pillet ud, men altså ikke nok til at gøre en forskel denne gang.

Med få minutter igen fik Suárez en kæmpe chance, da han fuldstændig umarkeret fandt et hul i Sevillas felt og fik en perfekt aflevering fra Alba, men uruguayaneren sparkede bolden tæt over mål. I samme øjeblik blev Rakitic pillet fra banen og Riqui Puig kom ind. Barca jagtede og jagtede mens Sevilla af og til så sit snit til at stjæle alle tre point - som da Reguilón pludselig fik en gigantisk mulighed i overtiden og skød lige på Ter Stegen, men det endte med en uafgjort og dermed rykker Barca tre point foran Real Madrid, som kan snuppe førstepladsen hvis de formår at slå Real Sociedad på udebane søndag aften. Real Madrid er bedre end Barca rent indbyrdes og vil derfor være foran hvis man er á point. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Sevilla 0-0 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder