Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: Valladolid 0-1 FC Barcelona

La Liga - 11. juli 2020




Endnu engang valgte Quique Setién at eksperimentere med sin startopstilling og endnu engang spillede Barca langt, langt under niveau. En decideret dårlig kamp leverede catalanerne, som slet ikke kunne lukke ned for Valladolid og som samtidig havde svært ved at skabe noget frem i banen. Det blev dog til en sejr med Arturo Vidal som matchvinder - ikke just typisk.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Vidal, Busquets, Riqui Puig, Roberto, Messi og Griezmann

45' Griezmann Suárez
57' Lenglet Araujo
57' Puig Rakitic
74' Busquets Junior Firpo

Mål
- 0-1 15' - Vidal




Barca indledte kampen med mest boldbesiddelse og langt mere målopsøgende spil end hjemmeholdet, som lagde sig dybt ned og satsede på omstillinger. Efter et kvarter gik det galt for værterne, da Messi på kanten af feltet erobrede bolden og vippede den i dybden til Vidal, som tog ét træk ud og ellers bankede bolden resolut i mål med hjælp fra stolpen. Et flot mål og endnu et oplæg af Messi. Bare fire minutter efter skulle Griezmann have scoret, da Messi sendte en genial aflevering i dybden til Semedo, som løb bolden op og smækkede et fladt indlæg ind i boksen. Valladolid-forsvaret fejlede totalt og pludselig landede bolden for fødderne af Griezmann foran keeperen, men franskmandens skud med højrebenet var ikke noget værd. Han fik nærmest ikke ramt bolden.

Selvom Semedo også fik en pæn mulighed kort tid efter, så var det atter engang en elendig fodboldkamp fra Barcas side. Et hav af fejlafleveringer, forgæves løb, dårlige beslutninger og minimal kreativitet - der manglede en en rød tråd, som man ellers har været kendetegnene for Barcas når de har ramt det høje niveau. Kort før pausen trykkede Messi af fra kanten af feltet, men han måtte se sit forsøg blive rettet ud til hjørnespark. Straks fra anden halvlegs start blev Griezmann pillet ud og erstattet af Suárez. Franskmanden havde været lige en skygge af sig selv og udskiftningen var set komme.

Suárez fik en kæmpe chance inden der var spillet fem minutter, da han blev sendt i dybden af Messi, men angriberens løb var ekstremt langsomt - faktisk så langsomt, at han blev løbet op. Han blev herefter ubeslutsom og det endte med at han ventede alt for længe og så ville han endda forsøge med en aflevering mellem benene på sin direkte modstande. Det gik ikke, og i stedet for at forsøge at generobre bolden, kiggede han op mod himlen. Barca havde overhovedet ikke spillet Valladolid i bund og alt var nærmest galt for catalanerne, som igen-igen ikke spillede nogen stor kamp. Efter en time var det tæt på at gå galt, da man selv med otte mand inde i feltet ikke formåede at dække Unal op, som tvang Ter Stegen ud i en stor redning. Det var tyskerens skyld, at Valladolid endnu ikke var kommet på tavlen.

Med et kvarter igen, hvor det stadig var Valladolid som primært dominerede i felterne, blev Busquets pillet ud og Junior Firpo kom ind. Det betød, at kun Neto, Arnau og Braithwaite sad på bænken og det må uden lige være et kæmpe nederlag for danskeren. Valladolid pressede mere og mere på for en udligning i slutminutterne, men Barca formåede at holde stand og er igen ét point bag Real Madrid, som endnu har tre kampe at gøre godt med. Barca har to kampe tilbage: Hjemme mod Osasuna og ude mod Alavés. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Valladolid 0-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder