Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Barca vil have fans på stadion i Champions League

Champions League - 16. oktober 2020




Da UEFA trak lod til Champions Leagues gruppespil åbnede de samtidig op for noget, som mange millioner fodboldfans verden over har glædet sig til: Nemlig at komme på stadion og se fodbold igen. Men selvom UEFA har åbnet op for muligheden, så kan myndighederne overstyre UEFA's plan.

Ikke desto mindre søsatte Barca straks en plan efter UEFA's udmelding, og catalanerne har derfor en plan klar for de tre gruppekampe i Champions League mod Ferencvaros, Dynamo Kiev og ikke mindst storopgøret mod Juventus. UEFA har åbnet op for, at man må lukke 30% af stadions kapacitet ind og med plads til knap 100.000 på Camp Nou kan 30.000 mennesker altså skabe en god stemning.

Men Barcas plan er ikke at fylde stadion med 30.000 til alle tre kampe. Hvis myndighederne giver grønt lys, så er planen at indlede med 1.000 på Ferencvaros, følge op med 10.000 mod Dynamo Kiev og runde af med 25-30.000 mod Juventus. Men intet er sikkert og det må forventes, at der ikke kommer fans på lægterne.

Der er mange deltagende lande i Champions League og Spanien er blandt de lande, som har været hårdt ramt af Covid-19 og derfor skal man ikke forvente, at myndighederne giver grønt lys til at Barca må invitere fans på stadion selvom man naturligvis vil følge op på kravet om mundbind, hyppig brug af håndsprit samt god afstand mellem fansene.

Barca møder Ferencvaros på tirsdag og allerede nu meldes der om, at der ingen chance er for tilskuere på stadion - men den officielle melding har Barca endnu ikke fået. Hvis det utænkelige skulle ske, at man i Spanien må lukke folk ind, så får klubbens medlemmer førsteret. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca vil have fans på stadion i Champions League

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder