Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Avis: Sådan starter Barca i aften

Champions League - 24. november 2020




Ronald Koeman har hverken Lionel Messi eller Frenkie de Jong med i Ukraine i aften. Desuden er Gerard Piqué og Sergi Roberto skadet, så der kommer mindst fire ændringer på aftenens hold i udekampen mod Dynamo Kiev i Champions League.

Barca er komfortable i gruppespillet og derfor tillader Koeman sig at spare nogle spillere til de - for tiden - langt vigtigere ligakampe, hvor man ligger og roder rundt nede på 13.-pladsen. Mingueza fra Barcas B-hold forventes at få en plads i startopstillingen og dermed få debut. Han kommer til at spille ved siden af Sergino Dest og Clement Lenglet mens Jordi Alba tager sig af venstrebacken.

På midtbanen forventes Pjanic og Aleña at spille med Coutinho i den mere kreative rolle efter at han kom tilbage fra sin skade mod Atletico Madrid. I front kommer Trincao ind for Messi mens Dembélé får en lille pause så Pedri er at finde på kanten. Helt i front erfarer Sport, at Griezmann spiller. Dermed ser det ikke ud til, at Martin Braithwaite endelig får en rigtig chance. Han er typisk blevet skiftet ind til slut i kampene, hvor man er bagud.

FC Barcelonas forventede startopstilling
Ter Stegen, Dest, Mingueza, Lenglet, Alba, Pjanic, Aleña, Coutinho, Trincao, Greizmann og Pedri

I og med at der er så mange ændringer, så bør det ikke overraske, hvis Koeman går en anderledes vej når startopstillingen bliver offentliggjort klokken 20 i aften. Man kan håbe, at Braithwaite får plads i startopstillingen, da han reelt set er den eneste 9'er i truppen - og sådan en har Barca haft brug for i hver enkel kamp i denne sæson.

Der er kick off klokken 21 på TV3 Sport. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Sådan starter Barca i aften

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder