Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Chok i Barca: Fyrer B-holdets træner!

Barcelona B - 11. juni 2021




Chok i Barca: Fyrer B-holdets træner!

© FC Barcelona


En bombe er smidt fredag eftermiddag. Barca har fyret B-holdets cheftræner García Pimienta samt Aureli Altimira, Jordi Roura og Alex Garcia. Der er tale om, at klubben har planer om at ombygge strukturen og derfor har man altså valgt at ophæve kontrakterne med de nævnte personer.

Den 21. maj i år kom det ellers frem, at García Pimienta ville fortsætte som træner, men bare tre uger senere har klubben så højst overraskende valgt at fyre ham. Det er ESPN, som breaker den store nyhed og den er i den grad stor, da Pimienta har arbejdet i Barca siden 2006 i forskellige roller på ungdomsholdene. Han havde en drøm om at blive udnævnt som cheftræner for førsteholdet, men det er nu blevet slået væk under benene på ham selvom man ikke kan afvise det i fremtiden.

Han blev ansat som assistenttræner på B-holdet i 2015 før han tog over som cheftræner for U19-holdet i 2017/2018. Efter sæsonen 2017/2018 tog han over som cheftræner for B-holdet, hvor han førte dem til playoffs to sæsoner i træk.

På de sociale medier tales der om et kæmpe selvmål af Joan Laporta at fyre Pimienta, som har et indgående kendskab til klubben og som utvivlsomt har bidraget til en stor succes. Det varer næppe længe før den officielle bekræftelse lander og herefter må klubben føle sig nødsaget til at gå ud og forsvare fyringen.


Barcas hjemmebanetrøje 2021/2022


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder