Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Barcas skadede spillere udgør en farlig opstilling

Skader - 7. november 2021




Det er ikke mange klubber, som døjer med lige så mange skader, som det er tilfældet i Barca. I går gik hele tre spillere i stykker og nu kan Barca faktisk forme en utrolig farlig startopstilling baseret på de skadede spillere. Ansu Fati, Nico og Eric Garcia måtte alle udgå af kampen mod Celta med muskelproblemer.

Ansu Fati tog sig til baglåret lige inden pausen og Barca bekræftede, at han pådrog sig en skade i situationen. Hvor længe han er ude vides endnu ikke, men han blev dermed den niende mand på skadeslisten før Eric Garcia fulgte op ved slet ikke at komme ud til anden halvleg. Han blev erstattet af Ronald Araujo.

I anden halvleg måtte en velspillende Nico Gonzalez også udgå med muskelproblemer og dermed har Barca nu 11 mand ude - og de udgør altså en farlig skades-opstilling. For mange er det nærmest grinagtigt, at klubben kan have så mange skadede spillere og pilen peger konstant på klubbens lægestab hvorfor der har været historier om, at Xavi ønsker at hente Dr. Pruna tilbage. Han forlod klubben sidste år.



Barcas skadede startopstilling
Neto
Roberto - Piqué - Garcia - Dest
Pedri - Nico - Ansu Fati
Dembélé - Agüero - Braithwaite


Der er naturligvis forskel på skaderne hos spillerne. Agüero er ude efter at han har fået konstateret en uregelmæssig hjerterytme mens Neto egentlig blot havde noget feber og derfor sad ude mod Celta Vigo i går. Dest døjer med problemer i lænden mens Braithwaites knæproblemer holder ham ude resten af året.

Der er slet ingen tvivl om, at de mange skader sætter sit præg på holdet som helhed og man mangler konstant spillere. Det fremgår tydelig af listen herover, og spørgsmålet er hvordan Barca har tænkt sig at løse situationen. Nogle taler om, at spillerne slet ikke er i god nok form på grund af den dårlige træning mens andre peger på, at lægerne giver spillerne grønt lys før de reelt set er klar.

En ting er sikkert: Xavi har nok at se til når han fra i morgen overtager tøjlerne på Camp nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barcas skadede spillere udgør en farlig opstilling

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder