Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Gavi blev tiljublet da Spanien sikrede sig VM-billet

VM kvalifikation 2022 - 15. november 2021




Spanien og Sverige spillede gruppefinale i aftes, da spanierne hjemme på La Cartuja tog imod Zlatan Ibrahimovic og co. Her skulle Sverige bruge en sejr for at kvalificere sig til VM mens Spanien kunne leve med en uafgjort for at sikre sig billetten. Det var dog Spanien, som til sidst trak det længste strå.

Jordi Alba, Sergio Busquets og Gavi startede alle på banen i en kamp, der gik hen og blev noget af en sovepude. Begge hold havde svært ved at skabe chancer og det var tydeligt, at der var meget på spil. De to mandskaber turde ikke efterlade for meget plads eller tage de store chancer og derfor blev det en lidt låst kamp.

Man skulle da også helt hen til det 86. minut før målet faldt, da Olmos forsøg blev reddet af Robin Olsen. Herefter gik bolden på overliggeren og ud i feltet igen, hvor Alvaro Morata stod klar. Med en lille skudfinte og et vip henover keeperen sendte han Spanien i front og jublen var ikke til at tage fejl af: Målet sikrede Spanien en plads direkte til VM 2022 i Qatar.

Barcas juvel, 17-årige Gavi, spillede endnu en stærk landskamp med snævre vendinger, gode afleveringer og så var han god til at holde fast i bolden og trække Sveriges pres ud af spillet. I anden halvleg ramte han så højt et niveau, at fansene på La Cartuja begyndte at synge hans navn. Her skal man huske på, at der var tale om en gruppekamp om en billet til VM og Gavi er altså kun 17 år. Det er sjældent, at så ung en spiller gør sig fortjent til sådan en oplevelse.

Oven i hatten var Gavi den spiller på banen med flest succesfulde driblinger, flest chancer skabt og ikke mindst flest dueller vundet. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Gavi blev tiljublet da Spanien sikrede sig VM-billet

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder