Efter en pause i La Liga er FC Barcelona tilbage på banen søndag aften, hvor de møder lillebror Espanyol. La Liga er alt, som Barca har at spille for, så Xavi har ikke haft behov for at spare på nogen spillere. Barca kommer blæsende med hele truppen.
Sergi Roberto har fået det grønne lys af klubbens læger efter dagens træning og er dermed udtaget til kampen. Opgøret danner ramme for, at Barca kan vinde det spanske mesterskab.
FC Barcelonas trup mod Espanyol Ter Stegen, Araujo, Busquets, Dembélé, Pedri, Lewandowski, Ansu Fati, Ferran Torres, Alonso, Inaki Pena, Christensen, Alba, Kessié, Roberto, De Jong, Raphinha, Koundé, Garcia, Balde, Gavi, Torre og Tenas