Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: Espanyol 2-4 FC Barcelona

La Liga - 14. maj 2023




FC Barcelona kunne med en sejr søndag aften vinde det spanske mesterskab og det blev aldrig spændende: Barca var alt for gode til Espanyol, som blev kørt ud af egen bane og dermed sikrede FC Barcelona sig det spanske mesterskab 2022/2023.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Koundé, Araujo, Christensen, Balde, De Jong, Busquets, Pedri, Gavi, Raphinha og Lewandowski

62' Raphinha Dembélé
63' Araujo Alba
74' Christensen Alonso
74' Gavi Ansu Fati
89' Pedri Kessié

Mål
- 0-1 11' - Lewandowski
- 0-2 20' - Balde
- 0-3 40' - Lewandowski
- 0-4 53' - Koundé
- 1-4 73' - Puado
- 2-4 90+3' - Joselu



FC Barcelona kunne med en sejr søndag aften ude mod Espanyol vinde det spanske mesterskab mens Espanyol kæmpede for at undgå nedrykning her i slutningen af sæsonen. At de to hold lå i hver deres ende af tabellen var da også til at se, da Barca satte sig totalt på kampen fra første fløjt og kørte lillebror ud af banen. Koundé fik dig en dum advarsel efter to minutter, men så tog det ellers fart. Pedri var tæt på efter seks minutter, da Raphinha sendte en smuk bold i dybden til Koundé, som fra baglinjen sendte boldt skråt tilbage ind i feltet til Pedri, som helt blank fik sig en kæmpe chance, men på utrolig vis ramte han ikke engang målet.

Det gjorde dog ingen forskel, da Araujo fem minutter senere sendte en gylden bold op i banen til Balde, som satte sin direkte modstander - Gil - totalt af og så klappede Balde ellers bolden ind i det lille felt, hvor Robert Lewandowski kom stormende ind i bolden og fik sørget for 0-1 på RCDE Stadium. Efter 20 minutter gik Koundé ned i en tackling på Braithwaite, men lige inden, at han ramte danskeren kom han i tanke om sit gule kort og trak alt, hvad han kunne tilbage. Det var tæt på at gå galt, men franskmanden holdt tungen lige i munden og endte med at tackle græsset i stedet. Minuttet efter skiftede måltavlen så til 0-2, da Pedri tog et smukt træk ind i Espanyols felt og følt smækkede en høj bold over i den anden side af feltet, hvor Balde kom til og sparkede bolden i mål. Det var hans første seniormål på klub- og landshold og derfor løb han ud til bænken og jublede med alle sine holdkammerater.

Få minutter senere var det endnu engang tæt på, da Balde lod bolden trille videre til Lewandowski, der trykkede af med venstrebenet, men Pachecho fik lappen på og returen var Raphinha meget tæt på at sparke i mål, men bolden trillede ud til hjørnespark. Espanyol havde ingenting at komme med før til sidst i første halvleg, men først skulle Lewandowski lige have bolden i mål igen. Denne gang var det Raphinha, som blev sendt ud på kanten og med en perfekt aflevering mellem målmand og forsvar gled bolden videre til Lewandowski, der sikkert sendte den i mål. 0-3 efter 40 minutter og lige inden pausen var Martin Braithwaite tæt på, da han lige pludselig stod helt blank inde i feltet. Han forsøgte at tæmme bolden og trykke bolden i mål, men Ter Stegen var lynhurtigt ude af sit mål og fik reddet.

Anden halvleg var ikke engang 10 minutter gammel før Pachecho måtte pille den fjerde bold ud af sit net. De Jong modtog bolden og så straks, at Koundé tog et løb ind i feltet. Hollænderen sendte en perfekt bold afsted og så pandede Koundé bolden i mål og scorede således sit første mål for Barca. Efter en times spil foretog Xavi to ændringer, da Raphinha og Araujo blev erstattet af Dembélé og Alba. Efter 73 minutter - og et par skud på Ter Stegen af Espanyol - blev Puado sendt i dybden og vippede denne gang bolden over Ter Stegen og i mål. Han blev dømt offside af linjedommeren, men VAR viste, at han var onside og således kom Espanyol på tavlen og så fik Ter Stegen ikke det clean sheet, som han havde håbet.

I kampens sidste minutter jagtede begge mandskaber fortsat mål, men der kom ikke flere - udover et enkelt til Espanyol ved sidste spark i kampen af Joselu - og dermed kunne FC Barcelona trække sig tilbage med sejren på 4-2 og ikke mindst det spanske mesterskab efter en fantastisk sæson i ligaen, hvor catalanerne var været længder bedre end alle de andre modstandere. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Espanyol 2-4 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder