Andrés Iniesta, Gerard Piqué og Real Madrids Sergio Ramos er i øjeblikket skadet, men alle tre forventes at blive klar til El Clásico den 3. december på Camp Nou. Op til opgøret har de tre spillere haft en lille samtale på Twitter.
Iniesta - Afslutter ugen med en god fornemmelse efter hårdt arbejde. Ikke dårligt.
Sergio Ramos til Iniesta - Ses vi til El Clásico? Forhåbentligt klarer vi den begge to. Vi fortsætter arbejdet! (genoptræningen mod Clásico, red.)
Piqué til Ramos og Iniesta - Vi vil alle være der! Jeg håber, det bedste hold vinder!
Sergio Ramos til Piqué - Selvfølgelig forventer vi også at du bliver klar. Men de tre point er vores.