Ifølge det franske medie L´Equipe har den ombejlede Barca-forsvarer Samuel Umtiti talt med repræsentanter fra engelske Manchester City, for at vide mere om forholdene i den engelske klub.
Den franske landsholdsspillers Barca-kontrakt indeholder en frikøbsklausul som lyder på små 450 mil. kr.
En spiller af Umtitis kaliber vil derfor med al sandsynlighed tiltrække opmærksomhed fra nær og fjern, nu når prisen er til at føle på - noget som de engelske giganter fra Manchester også har fundet ud af.
Kilder tæt på den franske spiller hævder at 24-årige Umtiti ikke vil tage forhastede beslutninger, men at et eventuelt skifte først vil komme på tale tidligst til sommer.
Flere medier har tidligere hævdet at Barcelona er tæt på at forlænge franskmandens nuværende aftale, og dermed sende et afvisende og konkret signal ud til interesserede storklubber.