Andel di Maria var tæt på at rykke til FC Barcelona i sommers, men Barcelona og Paris Saint-Germain kunne ikke blive enig om en pris og derfor blev skiftet aldrig til en realitet. Nu fortæller argentineren, at hans fortid i Real Madrid ikke betyder noget for en fremtid i Barcelona.
- Mit forhold til Real Madrid er slut. Det sluttede for længe siden. For at være ærlig, så ville jeg ikke have et problem med at spille i Barcelona, fortæller han til det franske blad So Foot.
Di Maria, der i øvrigt har fødselsdag i dag, var forrygende i sin Real Madrid-tid, men formåede ikke at levere samme præstationer i Premier League for Manchester United. Han blev herefter sendt videre til PSG, hvor han gør det godt, men ikke kan smile over en fast plads i start 11'eren.