FC Barcelona spillede i morges klokken 5.05 sæsonens første kamp, da de ved den venskabelige turnering International Champions Cup mødte Tottenham. Kampen bar præg af mange udskiftninger, hvor det udelukkende handlede om at få spillerne op i gear.
Muni El Haddadi, som efter alt at dømme har en fremtid i klubben i denne sæson, scorede kampens første mål efter et kvarters spil, da Rafinha headede en god aflevering videre til Munir, som pandede kuglen over stregen til 1-0.
10 minutter senere var der mere at juble af, da Rafinha lagde bolden af til Arthur, som lige rullede bolden frem før han bankede den i kassen fra kanten af feltet. Et super flot mål af Barcelonas nye brasilianer, som i øvrigt spillede nogle rigtig fornuftige minutter.
Otte mand blev skiftet ud i pausen og endnu en senere i kampen og tempoet gik ud af Barcelona-spiller samtidig med at Tottenham bed sig mere ind i kampen. Heung-Min Son scorede med et kvarter igen og bare to minutter senere scorede Georges N'Koudou til 2-2 hvilket også blev resultatet i ordinær spilletid hvorfor man gik i straffesparkskonkurrence.