Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Nabokrigen skal give maksimum point for Barca

La Liga - 7. december 2018




Det bliver alt andet end en kammeratlig omgang hyggefodbold, når Barcelona tager den korte tur på seks kilometer for at krydse klinger med lokalrivalerne fra Espanyol. Lionel Messi og co. fik kun ét point ud af anstrengelserne ved deres seneste besøg på RCDE Stadium – der skal tre point på bordet denne gang.

Barcelona-derbyet er kampen mellem byens to bedste hold, men det er også opgøret mellem ideologier og politisk ståsted. Hvor Espanyol-tilhængerne blev kendt som Franco-sympatisører, tog Barcelona-fans som bekendt afstand fra diktaturet. I dag fylder det politiske ikke så meget i selve El Derbi Barceloní mere (det er tydeligere i El Clásico), men Barca-spillerne ved godt, at de er nødt til at toppræstere, hvis de vil have en tilfreds fanskare i kølvandet på Barcelona-braget.

I den aktuelle sæson har Espanyol vundet 5 ud af 6 hjemmekampe i La Liga. Statistikken var dog perfekt forud for holdets seneste hjemmekamp. I den 13. spillerunde tabte Espanyol et catalansk derby med 1-3 til Girona, da de slet ikke var klar fra start og indkasserede to gange i kampens første seks minutter. Målfarlige Borja Iglesias bragte spænding tilbage i kampen, men Espanyol fik aldrig lukket hullet fuldstændigt, og da man så satsede det hele til sidst, blev man straffet på en omstilling. Efterfølgende tabte Espanyol så også med 3-0 i Getafe, så måske timingen for kampen ikke er helt skidt set med Barca-briller.

Som nævnt i indledningen spillede Barcelona uafgjort på RCDE Stadium senest. Det lykkedes dog at hente en 0-3-sejr i 16/17-sæsonen, og det blev også til udesejr i 14/15 (0-2) og 13/14 (0-1). I 15/16-sæsonen spillede man 0-0. Det er altså ikke nogen ’mission impossible’, man er ude på. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Nabokrigen skal give maksimum point for Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder