Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Celta Vigo 2-0 FC Barcelona

La Liga - 4. maj 2019




FC Barcelona var lørdag aften på en opgave i Vigo, hvor de mødte Celta. Her var der tale om en kamp, som bare skulle spilles. Mesterskabet var i hus og Liverpool-kampen fyldte mere end noget andet. Derfor sparede Valverde en masse spillere og det kunne naturligvis ses på spillet. Det var ikke kønt, og der blev nærmest ikke skabt chancer mod et Celta-hold, som jagtede alle point for at undgå nedrykning - og alle tre point fik de ganske fortjent.

Barcelonas startopstilling
Cillessen, Wague, Todibo, Umtiti, Vermaelen, Arthur, Riqui Puig, Alena, Boateng, Dembélé og Malcom

6' Dembélé Collado
62' Arthur Vidal
68' Todibo Murillo

Mål
- 1-0 67' - Gomez
- 2-0 88' - Aspas (Straffespark)




Ousmane Dembélé startede på banen, men var allerede færdig fem minutter efter kick off, da han gik i stykker med en skade. Ind kom i stedet B-spilleren Collado, mens Dembélé fik is rundt om låret ude på bænken. Celta Vigo havde brug for alle tre point, men FC Barcelona kom bestemt ikke til Balaidos for at lægge sig fladt ned. De gav hjemmeholdet kamp til stregen og der var flere nærdueller i kampens indledning, selvom kampen ikke bar præg af decideret flot spil. Det var mere kontrabold fra begge hold kombineret i ihærdighed i jagten om at få scoret kampens første mål.

Man skulle dog helt hen til fem minutter før pausen før det for alvor var tæt på. Her kombinerede FC Barcelona sig igennem og inde i feltet modtog Moussa Wague bolden og så forsøgte han sig med en flad afslutning, men keeperen fik flot reddet. Straks gik det den anden vej og Celta Vigo havde flere skud, som blev blokeret og i sidste ende aldrig blev farlige. Lidt atypisk for en Barca-kamp kom der hele tre gule kort i første halvleg. Først til Thomas Vermaelen og Samuel Umtiti før Celtas Boufal så gult for at nedlægge en sprudlende Riqui Puig, som i ren Iniesta-stil gled forbi Celta-manden. Der kom inden mål i første halvleg og dermed gik de to hold til pause med 0-0 på Balaidos.

Celta Vigo fik en lynscoring i anden halvleg, da Nestor Araujo fulgte op på et hovedstød og smækkede bolden ind bag Cillessen. Men efter flere minutter, hvor VAR skulle vurdere om der var offside, blev målet annulleret og Celta-spillerne måtte tage sig til hovedet. Minuttet efter fik Todibo et gult kort for et frispark på Boufal og dermed var alle tre mand i Barcelonas forsvar på gule kort: Umtiti, Vermaelen og Todibo. Kampen havde samle rytme som i første halvleg, men det var helt klart Celta, som var langt mere nærgående. Barca havde ikke nogen plan i angrebet og det hele blevet lagt over på de individuelle kvaliteter.

Både Aspas og Gomez havde gode muligheder for at sparke Celta i front, men begge gange missede de deres chance og efter en times spil forsøgte Valverde at få forstærket defensiven ved at pille Arthur ud og sende Vidal på banen. Arthur kom til kort og led under den massive rotation til kampen. Det gjorde flere af spillerne og det udnyttede Celta Vigo efter 67 minutter, da Gomez timede sit løb perfekt på et indlæg og så kunne han overraske Cillessen ved at sparke første gang på bolden. Gomez sneg sig ind mellem Vidal og Umtiti. Denne gang var der ingen tvivl om offside - han var klokkeklar onside, målet stod og Barca kom bagud 1-0.

FC Barcelona led under den anden skade, da Jean-Clair Todibo efter 68 minutter måtte forlade banen. Ind kom i stedet Jeison Murillo. Mod kampens slutning begyndte FC Barcelona at få lidt overtag på bolden, men der var overhovedet ingen skarphed oppe i front, der blev ikke skabt chancer og Celta følte sig aldrig truet. Der skete reelt set ikke mere i kampen, udover et par forsøg fra Celta og et straffespark kort før tid, da Umtiti ifølge dommeren og VAR havde hånd på bolden. Aspas sparkede og scorede sikkert og således tabte FC Barcelona kampen 2-0 - men mesterskabet var allerede i hus og derfor havde kampen ingen betydning på den front. Næste kamp er ude mod Liverpool i Champions League, hvor returkampen skal spilles efter 3-0 til FC Barcelona på Camp Nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Celta Vigo 2-0 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder