Annonce


Annonce

Annonce

Gamper: FC Barcelona 4-2 Tottenham

Nyheder - 8. august 2023




FC Barcelonas sidste træningskamp denne sommer og første kamp på Montjuic mens Camp Nou renoveres blev i dag afviklet, da Tottenham kom forbi. Der var glimt af smuk fodbold, men så sandelig også meget, som Xavi og hans trup skal arbejde på.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Araujo, Koundé, Garcia, Baldé, De Jong, Romeu, Pedri, Gavi, Raphinha og Lewandowski

32' Araujo S. Roberto
61' Lewandowski Torres
61' Gavi Ansu Fati
61' Baldé Alonso
61' Ter Stegen Peña
61' Pedri Gündogan
61' Raphinha Abde
80' Garcia Lamine Yamal
80' Romeu Fermin Lopez

Mål
- 1-0 3' - Lewandowski
- 1-1 24' - Skipp
- 1-2 36' - Skipp
- 2-2 81' - F. Torres
- 3-2 90' - Ansu Fati
- 4-2 90+3' - Ez Abde



FC Barcelona tog tirsdag aften imod Tottenham i Gamper-kampen og første halvleg skulle vise sig at blive en decideret fadæse for Barca. I hvert fald spillemæssigt, som utvivlsomt var prioriteten denne aften inden La Liga starter om få dage. Barca fik ellers en flyvende start, da Raphinha blev sendt i dybden og løb bolden op. Han bremsede og smed bolden om i bagrummet af feltet til en helt fri Lewandowski, som sikkert flugtede bolden i mål. Tre minutter inde og så var Barca i front med 1-0. Men det var så også det.

Tottenham tog hurtigt styringen af kampen og så mest til bolden. Første halvleg foregik mest på Barcas banehalvdel og selvom Barca fik sendt et par skud igennem, så var det Tottenham, der scorede næste mål. Her gik en aflevering for let forbi Araujo ud til Reguilon, som smækkede den fladt ind i feltet. Perisic sendte bolden på stolpen og Oliver Skipp sendte returen i mål til 1-1. Kort tid efter bad Araujo om at blive udskiftet og han blev i stedet erstattet af Sergi Roberto, som få minutter efter kunne se Tottenham gå i front, da Frenkie de Jong ukoncentreret og meget sløvt mistimede en simpel tæmning en håndfuld meter fra feltet. Bolden blev sendt ud på kanten til Perisic, som med et indlæg fandt Skipp - der løb let forbi De Jong - og så pandede Skipp sit andet mål i kassen. 1-2 til Tottenham.

Barca havde et par chancer og det var nærmest udelukkende fra Raphinhas side, at der kom noget. Det var da også kun ham og Lewandowski, der startede på banen, som var angribere. Kort før pausefløjt sendte Raphinha en simpel bold lige i fødderne på Spurs og så satte de gang i en omstilling som endte med at Solomon havde en fri mulighed med Ter Stegen og den duel vandt keeperen. Raphinha prøvede at rette op to minutter senere med et knivskarpt indlæg, men Oriol Romeus hovedstød gik tæt forbi mål og så sluttede første halvleg 1-2.

10 minutter inde i anden halvleg var Barcas forsvar igen spillet forvirret, da en løs bold faldt ud til en helt umarkeret Pedro Porro, som forsøgte med et knaldhårdt spark, men en flyvende Ter Stegen reddede med det ene knæ. Efter en times spil foretog Xavi flere ændringer, hvilket var tiltrængt, da Lewandowski, Gavi, Baldé, Ter Stegen, Raphinha og Pedri gik ud for Ferran Torres, Gündogan, Ansu Fati, Alonso, Inaki Pena og Ez Abde. Der kom straks lidt mere liv i Barcas spil samtidig med at Tottenham også fik skiftet ud - og de manglede i forvejen et par profiler. Men helt godt blev det aldrig fra Barca, som havde kæmpe problemer med at binde midtbanen sammen med offensiven og defensiven.

Med 10 minutter igen foretog Xavi to ændringer, da Oriol Romeu og Eric Garcia blev erstattet af Fermin Lopez og Lamine Yamal. Og det gav pote lige med det samme, da Jules Koundé smed en forrygende bold over samtlige med- og modspillere og ned i dybden til Lamine Yamal, som havde taget løbet bag om Tottenhams forsvar. Han tog bolden med sig mod feltet og med en lækker yderside aflevering fandt han Ferran Torres, der scorede til 2-2. Inden lukketid forsøgte Marcos Alonso sig direkte på frispark fra en spids vinkel, men keeperen fik lige præcis lapperne på og vippet bolden over målet.

Med 10 sekunder af den ordinære spilletid tilbage formåede Barca at fuldføre deres comeback, da Lamine Yamal sendte Reguilon tilbage til London med en smart finte før han fandt Ferran Torres. Han sendte bolden i dybden til Ansu Fati, der tog et træk forbi sin direkte modstander og sparkede bolden fladt i mål til 3-2. Tre minutter inde i tillægstiden var det Fermin Lopez' tur til at få en assist - efter en genialitet af Yamal, da han fra højre side fandt Ez Abde midt inde i feltet, og han sparkede sikkert bolden i mål til 4-2 og således vandt FC Barcelona altså Gamper-trofæet i en kamp, hvor det ellers så ud til at glippe. Offensiven levede dog op med de mange ændringer, hvor Yamal og Ferran Torres specielt virkede oplagde og bevægelige - noget, som man kun havde i Raphinha forinden. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Gamper: FC Barcelona 4-2 Tottenham

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder