Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Osasuna 1-2 FC Barcelona

La Liga - 3. september 2023




Barca blev igen en skuffende kamp, da de mødte Osasuna på udebane. På papiret er der klokkeklar klasseforskel, men på banen kunne Barca simpelthen ikke spille uden om Osasuna hårde og intense pres og det skabte en vild atmosfære på El Sadar og en kamp, der kunne gå begge veje.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Koundé, Christensen, Baldé, De Jong, Romeu, Gündogan, Gavi, Lamine Yamal og Lewandowski

58' Roberto Cancelo
77' L. Yamal Ferran
79' Romeu Felix
90+1' Christensen I. Martinez
90+1' Lewandowski Raphinha

Mål
- 0-1 45+1' - Koundé
- 1-1 77' - Avila
- 1-2 86' - Lewandowski (Straffespark)



Der var lagt op til en intens kamp på El Sadar som set før og det var ikke anderledes søndag aften. Barca tog hurtigt fat i bolden og fik den kørt rundt og skabt en dominans, men Osasuna stod godt på banen og havde egentlig i første halvleg fint styr på Barca. De tillod ikke meget imod sig og virkede farlige på deres omstillinger. Til gengæld skulle det først være tæt på fra Barca, da De Jong smed en lækker aflevering ind til Gündogan, der uselvisk ville heade den ned til Lewandowski, men bolden lå bag polakken og så kom De Jong ind fra anden række og bankede bolden på stolpen.

Herefter gik kampen lidt i baglås, hvor ingen turde satse det hele. Barca lod ikke til at have en plan, der kunne dirke Pamplona-holdet op og i bagkæden var Osasuna sjældne gæster og Barca havde fint styr på det, men til tider kom Osasuna frem til nogle farlige situationer. Som efter en halv time, hvor Ter Stegen i flere omgange skulle holde Barca inde i kampen - og specielt ved Oroz, som fik en tilbageaflevering i feltet og forsøgte sig, men Ter Stegen tog flot imod. Det var ikke en kamp fyldt med chancer og det mest skuffende var helt sikkert, at der simpelthen manglede kvalitet i det offensive.

De Jong og Gavi spillede flot sammen med Gündogan, men der var ingen der for alvor brød igennem og smed den afgørende aflevering, afdriblede en mand for at skabe ubalance for Osasuna - det var langt mere boldflytteri indtil de kunne finde Lewandowski, som de nærmest aldrig kunne, da han som eneste angriber konstant blev lukket ned. Som altid havde Lamine Yamal fået besked af Xavi på at klistre sig fast til kanten, så han var ikke altid med i hverken opspil eller andet. Og derfor var han da også skuffet, da han gik fra banen.

Lige inden pausefløjt fik Barca dog oprejsning, da Gündogan smed et hjørnespark ind i feltet, hvor Jules Koundé kom op og pandede bolden i mål. 0-1 og så kunne kampen åbne sig en smule. Fem minutter inde i anden halvleg opstod der en mærkværdig situation, da Garcia trak bolden forbi Gavi, som stod så meget i vejen, at der blev dømt frispark til Osasuna. Hvad dommeren dog ikke så var, at da Garcia ville forbi Gavi, svingede han armen direkte ind på øret af Gavi, som begyndte at bløde. Osasuna fik dog sit frispark.

Med en halv time igen fik Joao Cancelo debut, da han erstattede Sergi Roberto, som atter engang havde ageret boldflytter og været en skuffelse i defensiven. Desuden blev en skuffet Lamine Yamal erstattet af Ferran Torres. Yamal fik ikke nok at arbejde med og han kom aldrig rigtigt ind i kampen hvilket var grunden til, at skuffelsen stod malet i ansigtet på ham.

Barcas mangel på at lære blev igen udstillet med et kvarter igen, da Avila efter 74 minutter modtog bolden på kanten af feltet og trak sig fri for at skyde, men hans forsøg gik langt over. Bare tre minutter senere modtog han igen bolden på kanten af feltet og selvom han netop havde vist, at han gerne vil skyde, så gik ingen til ham denne gang og så sendte han et smukt skud i netmaskerne til 1-1. Katastrofalt af Barca, som ikke spillede sig selv gode, men blot spillede bolden rundt længe med manglende output - i forhold til Osasuna, der gerne ville frem og få afviklet deres angreb.

Med 10 minutter igen fik Joao Felix debut, da han erstattede Oriol Romeu. Midtbanemotoren havde spillet en fin kamp, men virkede overflødig i en kamp, hvor Barca havde hele fire midtbanespillere på banen og masser af boldbesiddelse. Med få minutter igen smed De Jong en aflevering ind i feltet - som han nærmest har været ene mand om - og her tog Lewandowski bolden ned med brystet, men blev revet omkuld - ifølge dommeren - og så var der rødt kort til Osasunas Cantena og straffespark til Barca, som Lewandowski stensikkert omsatte. 1-2 til Barca og så havde de igen sejren i hånden.

I overtiden kom en tredje debutant på banen, da Inigo Martinez erstattede Andreas Christensen. Samtidig gik Lewandowski ud og gav plads til Raphinha. I slutminutterne var det først Osasuna, som kæmpede hårdt for at få en udligning før Barca fik trukket luften ud af kampen og da dommeren fløjtede af kunne Barca-spillerne juble over en hårdtkæmpet sejr på 2-1, hvor det igen ikke var det flotte spil, som kendetegnede catalanerne inde på banen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Osasuna 1-2 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder