Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: FC Barcelona 3-2 Celta Vigo

La Liga - 23. september 2023




Det var langt fra let for Barca lørdag aften, da de fik besøg af en galicisk betonblok. Celta Vigo stod ekstremt godt i defensiven og tillod ikke særlig meget og det led Barca i den grad under. Celta Vigo var oppe 0-2 med ni minutter igen - men Barca formåede at vende det hele på en tallerken og sikrede sig sejren.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Cancelo, Koundé, Christensen, Alonso, De Jong, Romeu, Gündogan, Ferran Torres, Lewandowski og Joao Felix

36' De Jong Gavi
46' Romeu L. Yamal
46' Alonso Araujo
61' Christensen Baldé
72' F. Torres Raphinha

Mål
- 0-1 19' - Larsen
- 0-2 76' - Douvikas
- 1-2 81' - Lewandowski
- 2-2 86' - Lewandowski
- 3-2 89' - Cancelo



Det var ikke det sprudlende Barca-spil, som catalanerne diskede op med lørdag aften. I stedet mødte de en mur af galicere, som startede med fem mand i bagkæden og det gjorde det straks svært for Barca at spille sig igennem. Hverken igennem midten eller på kanterne kom der noget som helst fra Barca i starten og stille og roligt spiste Celta sig ind i kampen med deres omstillinger - og det lykkedes de rigtig flot med i første halvleg. Efter 18 minutter kom kampens første skud på mål, da Celta Vigos Iago Aspas efter et gennemspillet angreb modtog bolden i feltet og forsøgte at vippe bolden over Ter Stegen, men keeperen fik lappen på og gav hjørnespark.

Det hjørnespark kunne Celta egentlig ikke bruge til meget, da Barca fik clearet, men Celta samlede den løse bold op og da Koundé lige præcis kom for sent ned i sin tackling, så var Larsen fri og tog ét træk før han flot sendte bolden forbi Ter Stegen og i mål til 0-1. Herefter udnyttede Celta Barcas sløje periode og sendte det ene angreb ned mod Ter Stegen efter det andet. Bare få minutter efter blev Barca reddet af en tæt offside - først herefter kom Barca frem til deres første chance, da Frenkie de Jong flot driblede sig fri og sendte en smuk aflevering frem i banen til Gündogan, som fandt Joao Felix ved sin side, men portugiseren skud gik over målet.

To minutter senere var det atter engang let for Celta at spille sig igennem og de havde adskillige forsøg - bl.a. De La Torre fik en stærk chance midt i feltet, men Romeu kom godt ned og fik tacklet rent inde i feltet. Efter en halv time blev Gavi sendt til opvarmning, da han skulle på banen og erstattet De Jong, som pådrog sig en skade i forbindelse med en duel. Celta fortsatte dog og kort inden pausen var de igen tæt på, da Larsen forsøgte med et hovedstød, som Ter Stegen reddede. Keeperen gav dog en retur, som Bamba bare skulle prikke ind, men Romeu kom godt nok og fik generet ham. Returen hoppede direkte ud til De La Torre, som nærmest bare skulle ramte inden for stolperne for at score, men han bragede kuglen over.

Lige inden pausen og lige efter pausen fejlede Joao Cancelo, da han først missede en aflevering og gav den til en fri Aspas i feltet. Aspas forsøgte at finde Bamba, men Gavi ofrede sig midt i feltet og fik clearet bolden. I pausen blev pivringe Marcos Alonso pillet ud og det samme gjorde Oriol Romeu, som kom i vejen for meget, men som var utrolig langsom i sin boldomgang denne aften. Ind kom Ronald Araujo og Lamine Yamal. Og de kunne se Cancelo åbne op med en kæmpe fejl, da han sendte en aflevering fra sin position i højre side af banen direkte ind foran eget felt, hvor Bamba tog bolden ned og drev ind i feltet, hvor han ville have et straffespark for Gavis tackling, men dommeren afviste.

Xavi havde nok håbet, at han kunne spare Alejandro Baldé hele kampen, men omstændighederne taget i betragtning kom Baldé på banen efter en time og erstattede Andreas Christensen. Få minutter senere fik Ferran Torres dén gyldne chance, som Barca havde jagtet hele kampen: En fejl fra Celta gav Ferran Torres en friløber ned mod keeperen, men hans skudforsøg gik forbi målet. Med 20 minutter igen var det Celta, som var tæt på, da Barca blev spillet for let igennem før Bamba lidt overraskende trykkede af hvilket krævede, at Ter Stegen måtte give hjørnespark. Herefter foretog Xavi sin sidste ændring, da Ferran Torres blev erstattet af Raphinha.

Mens Barca kæmpede for at finde en forløsning, så stod Celta Vigo kampen igennem som en stærk defensiv blok foran eget mål mens spillere som Felix, Cancelo, Raphinha og Yamal bare ikke kunne finde nøglen til at dirigere dem op. I stedet gik det galt på - naturligvis - en omstilling, hvor Aspas med en smuk aflevering mellem Araujo og Cancelo fandt indskiftede Douvikas, som sendte bolden ind bag Ter Stegen. 0-2 og så var Barca i den grad helt nede i sækken - for de havde ikke været farlige i hele kampen og kom med meget få skud.

Med ni minutter igen kom der liv på stadion, da Joao Felix med et genialt lob ind i feltet fandt Lewandowski, som ligeledes vippede kuglen over keeperen og i mål. Dermed stod der 1-2 på måltavlen og jagten på et comeback med få minutter igen var indledt. Og det blev endnu bedre fem minutter senere, da Joao Cancelo fandt et hul i Celtas forsvar, hvor ingen var opmærksomme på ham. Han modtog bolden og smed den videre ind i feltet, hvor Robert Lewandowski klappede den i mål og så stod der 2-2 på måltavlen og kampen levede i den grad stadig. Energien spredte sig fra publikum, som levede op efter det første mål og otte minutter efter Lewandowskis mål kom den totale forløsning, da Gavi smed bolden ind i feltet, hvor Cancelo igen havde taget et løb og denne gang sparkede han selv bolden i mål til 3-2 og jublen var total blandt spillere, trænere, alle på bænken og ikke mindst publikum, som sørgede for at støtte spillerne.

I tre minutters tillægstid var den tidligere Barca-spiller Oscar Mingueza tæt på at bringe balance i regnskabet, da han viste fin teknik inde i feltet og fik placeret bolden for sig selv før han trykkede af, men bolden gik forbi målet. Der var lagt i alt syv minutters tillægstid til, men Barca havde sejren i hånden og lod den ikke glippe - dommeren fløjtede af og Barca kunne juble over en kamp, hvor de ikke spillede godt, men hvor kvaliteten, troen og energien fra publikum var med til at vende 0-2 til 3-2 og således kunne Barca tilføje tre point til kontoen og gå op på førstepladsen - i hvert fald indtil Real Madrid spiller deres kamp mod Atletico Madrid i denne spillerunde. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: FC Barcelona 3-2 Celta Vigo

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder