Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Rayo Vallecano 1-1 FC Barcelona

La Liga - 25. november 2023




FC Barcelona skulle på en svær mission lørdag eftermiddag, da de på udebane mødte Rayo Vallecano. Under normale omstændigheder ville der ikke være tvivl om udfaldet, men Barca har det med at tabe point til madrilenerne i nyere tid og catalanerne havde det da heller ikke let denne gang.

FC Barcelonas startopstilling
Peña, Cancelo, Martinez, Christensen, Baldé, Pedri, Romeu, De Jong, Ferran, Lewandowski og Yamal

55' F. Torres Felix
55' Romeu Gündogan
75' Pedri Fermin
75' Yamal Raphinha

Mål
- 1-0 39' - Unai Lopez
- 1-1 82' - Lejeune (Selvmål)



Før kampen kunne Xavi kigge på sine papirer med statistikker og se, at Barca ikke har slået Rayo Vallecano siden 2021 - og det var ikke med Xavi som træner. Derfor var der tale om modstander, der krævede den absolutte respekt og samtidig skulle Barca holde tungen lige i munden i det første minut, da de har for vane at lukke tidlige mål ind. Det gik da også fint de første par minutter, hvor Barca egentlig bare kørte bolden rundt uden at skabe noget som helst. Efter fem minutter kom Rayo til deres første chance, da Isi tog chancen fra distancen med et knækket skud, som Iñaki Peña over to gange fik reddet. Få minutter senere var det så tæt på 1-0 til madrilenerne, da De Jong var alt for langsom i sin boldomgang og tabte bolden som sidste mand lige foran feltet. Valentin tog bolden til sig og forsøgte sig med et skud, men Peña fik reddet.

Barcas generelle spil var præcis, som man havde forventet: Der var ingen idé, taktikken var ikke til at få øje på og det lignede, at Lamine Yamal var den eneste, som holdet forventede skabte noget. Ferran Torres var helt ved siden af sig selv og isoleret, Baldé kom ikke frem til noget på sin kant og Cancelo blev også mødt af en mur gang på gang, at han kom frem. Efter en halv time tog Lamine Yamal sagen i egne hænder, da han driblede sig ind i et område med tre modstandere. Han kom dog fri og driblede sig forbi modstander nummer fire, før han fik sendt et skud afsted, som dog ikke gav Rayo-keeperen problemer. Det var alt, som Barca fik skabt - alt andet var ikke nævneværdigt.

Med fem minutter til pausen kom der så lidt action, da Rayo smed et indlæg ind i feltet, som blev headet væk. Returen blev skudt mod mål, men blev blokeret - Peña troede dog, at bolden kom ind til ham, så han var allerede hoppet, men bolden sprang langt ud til Unai Lopez, der tog chancen og smadrede bolden i mål uden chance for Peña, der først skulle rejse sig og hoppe over i modsatte side. Det havde han ikke tid til og så kom Rayo på 1-0. Og det var absolut ikke ufortjent - for Barca var en skygge af fordums styrke og de lignede blot et midterhold, som manglede idé og kvalitet. Baseret på første halvlegs begivenheder gik Barca fra at være bookmakernes favorit til pludselig at give pengene flere gange igen ved en sejr. Det er ikke typisk for Barca selvom de er bagud mod hold som Rayo. Men det er realiteten i disse dage.

10 minutter inde i anden halvleg fik Ferran Torres en stor chance, da Romeu med en førstegangs aflevering smed en høj bold ind i feltet, hvor Torres snød offsidefælden og var helt alene, men han headede direkte på keeperen. I samme ombæring foretog Xavi to ændringer, da Gündogan og Felix kom på banen for Romeu og Ferran Torres. I angrebet efter indskiftningerne var det tæt på igen, da Barca igen spillede med høje bolden - selvom de altså har ladet Luuk de Jong smutte for længe siden. Denne gang var det Lewandowski, der vippede kuglen ind i feltet, hvor Pedri kom til den, men han headede bolden over mål.

Som tiden skred frem kom Rayo helt ned i eget felt og forsvare med alle mand mens Barca havde masser af boldbesiddelse og afleveringer, men de havde svært ved at skabe overtal på banen, skabe chancer og generelt set komme til afslutninger. Til gengæld blev Rayo mindre og mindre farlige oppe ved Iñaki Peñas felt. Med et kvarter igen foretog Xavi yderligere to ændringer, da Fermin og Raphinha kom ind for Pedri og Yamal til stor overraskelse for mange, da Frenkie de Jong kun lige er vendt tilbage fra en skade på to måneder og altså stadig var på banen.

Raphinha skabte kaos hos Rayo ved første berøring, da han med et tørt spark sendte bolden på stolpen og returen gik på en Rayo-spiller og var tæt på at gå i mål, men bolden blev reddet på stregen før den blev sparket ud af stadion. Tæt på for Barca. Med otte minutter tilbage kom der endelig en forløsning for Barca, da Baldé smed bolden indover til Lewandowski, men før polakken fik sat hovedet på, kom Lejeune ind foran og fik prikket bolden i eget ned og så stod der 1-1 i Madrid og Barca skulle nu ud og jagte alle tre point med en håndfuld minutter tilbage. Barca forsøgte at skabe den ene chance, der skulle til for at hente de tre point, men skarpheden var ikke med catalanerne og dermed gik Barca fra banen med endnu et skuffende resultat efter endnu en skuffende præstation. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Rayo Vallecano 1-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder