Annonce


Annonce

Annonce

La Liga: Valencia 1-1 FC Barcelona

La Liga - 16. december 2023




Spillet og intensiteten var langt bedre fra Barcas fødder denne aften mod Valencia end mod Royal Antwerp. I første halvleg havde Barca adskillige chancer, men den afgørende skarphed havde de ikke taget med sig. Kort inde i anden halvleg bragte Felix Barca i front, men Valencia fik udlignet senere i anden halvleg.

FC Barcelonas startopstilling
Peña, Cancelo, Koundé, Araujo, Baldé, De Jong, Gündogan, Pedri, Raphinha, Lewandowski og Felix

74' Felix F. Torres
81' Gündogan Yamal

Mål
- 0-1 55' - Felix
- 1-1 70' - Guillamon



Der var en del reparationsarbejde for FC Barcelona, da de lørdag aften mødte Valencia ovenpå nederlagene til Girona og Royal Antwerp. Xavi havde endelig valgt at stille med fire i bagkæden på deres normale position, men alligevel var Valencia tæt på at komme i front bare et enkelt minut inde i opgøret, da Roman Yaremchuk vendte rundt på en tallerken inde i feltet og trykkede af, men Peña kom flot ned og fik reddet til hjørnespark. Herefter begyndte Barca så småt at melde sig ind i kampen og de viste lynhurtigt, at de kunne spille bedre end mod Antwerp.

Der var mere bevægelse, mere intensitet og hurtigere afleveringer - med tanke på offensivt spil. Lewandowski havde et lumsk skud fra distancen, som Valencia-keeperen kun kunne halvklare. Returen var hans forsvar dog over. Cancelo var også tæt på at assistere polakken, som var godt aktiv i første halvleg. Specielt efter en halv time diskede Lewandowski op med et kvalificeret forsøg, da han tog et stærkt løb, som Gündogan så. Tyskeren vippede bolden over forsvaret, hvor Lewandowski i flyvende stil flugtede bolden mod mål, men desværre lige på keeperen. Valencia havde også deres angreb og forsøg, men det blev aldrig rigtigt farligt.

Til gengæld skulle Lewandowski have gjort det bedre en håndfuld minutter før pausen, da Cancelo sendte en Dani Alves-agtig aflevering op til Lewandowski, som i første hug tog bolden ned og med sig. Samtidig fik han skubbet sin modstander væk før han ville chippe bolden over keeperen, men desværre for Barcas spidsangriber fik han ikke luft under kuglen, som havnede lige i hænderne på keeperen. De sidste 10 minutter af første halvleg var lige til glemmebogen. Der var mange nærdueller, fejlafleveringer og ingen chancer. Fornemmelsen var, at Barca bare manglede det sidste før de kunne score, men det skete ikke i første halvleg, hvor Barca helt klart havde været bedre end mod Royal Antwerp, men hvor skarpheden foran målet fortsat manglede.

Anden halvleg fik en god start for Barca. Ilkay Gündogan havde et skud tæt forbi mål og efter 55 minutter kom forløsningen endelig, da Frenkie de Jong med en mesterlig aflevering fandt Raphinha i feltet. Brasilianeren kvitterede ved at spille bolden på tværs til en totalt umarkeret Felix, som let sendte bolden i mål. 0-1 på Mestalla og så var Barca i førersædet og havde kampen lige hvor de ville have den. Med 20 minutter igen gik det dog ikke længere. En lang bold bag Baldé endte med et indlæg, hvor Araujo og Cancelo var meget passive og lod bolden hoppe i feltet. Valencia kunne samle op og da Guillamon modtog bolden på kanten af feltet var Frenkie de Jong alt for passiv i sit forsvar og så kunne Guillamon trække bolden over til sit højre ben og placere bolden helt oppe i det ene målhjørne til 1-1. Dårligt forsvarsspil af Barca, kanonmål af Guillamon.

Ferran Torres, som kom på banen i forbindelse med målet for Joao Felix, var tæt på at score til 2-1 lige efter, da han forsøgte at dreje De Jongs indlæg i mål, men det var endnu en afslutning til samlingen som sad lige på keeperen. Kort efter drev De Jong bolden frem, men han stoppede, da modstanderen trådte hans støvle af. Alligevel dømte dommeren ikke noget frispark hvilket frustrerede De Jong så meget, at han kastede sin støvle i jorden og fik et gult kort. Ufatteligt ringe dømt, at hollænderen ikke fik et frispark. Cancelo brugte sin arm for meget to minutter senere og så også gult. Umiddelbart efter blev Gündogan pillet ud og ind kom Lamine Yamal.

Med otte minutter igen skulle Raphinha have scoret og sendt Barca i front, da han blev spillet helt fri med keeperen. Men han ventede så lang tid med at skyde, så han kun kunne skyde lige på keeperen. Returen forsøgte Raphinha sig også mål, men her blev bolden reddet inde på stregen. Barca jagtede føringsmålet til det sidste, men det endte ud i ingenting. Dermed blev det 1-1 ude mod Valencia og både Real Madrid og Girona kan nu trække fra med en sejr i deres kampe. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Valencia 1-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder