FC Barcelona skal tilbage på sporet i aften når de tager imod Celta Vigo. Efter et par skuffende resultater er det kun sejren som tæller i aften og igen rettes alle øjne mod Valverde og hvad han kan få ud af spillerne i aftenens kamp på Camp Nou.
Valverde har ikke Suárez med fra start selvom angriberen i går blev meldt klar. I stedet starter Griezmann og Ansu Fati oppe i angrebet sammen med Messi mens Semedo og Junior Firpo sørger for de to backpladser. Det betyder, at Roberto fuldender en midtbane med Frenkie de Jong og Arthur.
FC Barcelonas startopstilling Ter Stegen, Semedo, Piqué, Umtiti, Junior, Arthur, De Jong, Roberto, Messi, Griezmann og Ansu Fati