Annonce


Annonce

Annonce

Avis: Alaba tilbudt til Barca

Transfermarked - 22. marts 2020




David Alaba fra Bayern München har altid været et tema i Barca, som forsøgte at hente ham i 2018 og igen sidste år, men Bayern har hele tiden afvist at sælge deres alsidige venstreback. Faktisk har tyskerne slet ikke været interesseret i at forhandle.

Men nu ser det ud til, at Alaba har bremset kontraktsnakken med Bayern München og det lader til at være det første skridt mod et klubskifte. Hans nuværende kontrakt løber til 2022, så det er ikke fordi, at han kan skifte gratis til sommer. Men Bayern er klar over, at hvis ikke Alaba forlænger, så må de sælge ham for at få penge i kassen.

Barca er klar over, at de kan hente en spiller fyldt med kvalitet, men meget handler om penge - og Barca tror ikke på, at en handel kan gå igennem medmindre Alaba sænker sine lønkrav. Ifølge tyske Bild, som bringer historien, så har Alaba ikke umiddelbart tænkt sig at gå ned i løn. Han tjener lige nu 60 millioner kroner årligt i Bayern.

Barca har fulgt Alaba i årevis og har flere gange forhørt sig om muligheden, men det er altså først nu, få måneder inden han fylder 28 år, at et skifte reelt set ser ud til at kunne gå i hus. Hans naturlige position er venstrebacken, men han har med tiden lært at spille på samtlige fire positioner i bagkæden og endda på midtbanen.

Selvom Alabas far, George, op til flere gange har været til møde med Barca, så har det aldrig resulteret i et skifte. Men nu lader det til at piben har fået en ny lyd og Barca er allerede i gang med at se på mulighederne - men det kræver, at han ikke kommer til Barca for at tjene endnu flere penge end i Bayern. Barca er tæt på sit lønbudget og der er ikke meget at give af.

Ifølge Bild har Alabas bagland været i kontakt med Barca for at finde ud af, om de er interesserede. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Alaba tilbudt til Barca

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder