Annonce


Annonce

Annonce

Eder Sarabia: Det var ikke en normal dag

Nyheder - 26. marts 2020




Barcas assistenttræner Eder Sarabia har udgivet et åbent brev om den nuværende situation og hvordan hans dagligdag foregår nu hvor han ikke skal ud på træningsanlægget, holde spillerne på dupperne og spille kamp. Du kan læse hele hans brev her.

Eder Sarabia taler
Den 24. marts var ikke en normal dag.

Normalt står jeg op klokken 8.00 og kører ud til Ciutat Esportiva (Barcas træningsanlæg). Når jeg ankommer, tager jeg ned i omklædningsrummet og skifter til mit træningstøj før jeg går op til kantinen for at spise morgenmad. Her har vi Alicia, Julio og Iván (de serverer mad for os hver dag) og de ville have sagt godmorgen og derefter ville jeg have mødt træneren med sin skål fyldt med frugt. Vi ville have talt om, hvad vi havde lavet på vores fridag (jeg havde selvfølgelig haft en god cykeltur) og derefter naturligvis talt om, at det var fire år siden, at Johan Cruyff forlod os. Derefter ville vi have talt om, hvad vi skulle sørge for til træningen klokken 11 og talt om, at det er en anden type uge på grund af landskampe.

Det normale havde været at udføre en let omgang træning, da det ville have været 48 timer efter vores kampen mod Leganés og derefter fortsætte med nogle intense træninger og fortsætte med at forbedre spillet.

Men nej. Intet af dette skete. For det var ikke en normal dag.

Eder Sarabia: Det var ikke en normal dag

Jeg stod op senere end normalt og mine ben var lidt tunge på grund af træningen i min stue dagen forinden. Jeg koblede mig på FaceTime sammen med nogle kammerater, satte noget musik på og lavede morgenmad. Efterfølgende sad jeg ved computeren og så nogle af vores seneste kampe igennem.

Vi gennemlever en svær periode - specielt de, som er ramt af coronavirus, og de, som har mistet samt alle der har mistet jobs og ikke ved hvad fremtiden nu bringer. Jeg sender mine tanker til alle.

Lige nu betyder situationen, at mange sidder alene derhjemme og nærmest ikke engang kan tage skraldet ud eller tage ud med deres hund. I mit tilfælde kan jeg ikke tage ud og cykle (en passion for mig), jeg kan ikke være sammen med alle de mennesker, som jeg elsker og jeg kan ikke udføre mit daglige arbejde, som jeg elsker så meget.

Jeg har taget en beslutning om, at imødekomme denne tid med en positiv attitude. For nu har jeg tid til at udføre nogle af de ting, jeg ikke har haft tid til tidligere.

Eder Sarabia: Det var ikke en normal dag

Før jeg spiste, spillede jeg noget skak og jeg lærte at tale catalansk gennem et onlinekursus, som jeg har tilmeldt mig. Jeg forberedte en lækker pastasalat og så tog jeg mig en lur. Eftermiddagen brugte jeg på at gense den legendariske 91'er tur, hvor Indurain bar den gule trøje for første gang. Desuden så jeg et par episoder af min serie.

Klokken 20 var det tid til den dalige rutine: At gå ud på altanen og demonstrere, som et samfund, og vise vores support. Jeg hylder alle de mennesker, som tager hånd om os i denne svære tid. De spiller lige nu Champions League-finalen for os.

Efterfølgede brugte jeg min stue som træningslokale i 'selskab' (FaceTime) med mine venner og med noget musik.

Om aften fik jeg en lækker fransk omelette med noget grillet kyllingebryst før jeg talte i telefon med mine forældre og min søster. Før jeg gik i seng brugte jeg lang tid på at skrive denne artikel med tanke på, at det nu har været 12 dage siden vi havde en normal dag.

Men virkeligheden er den, at det er flere år siden, at jeg har haft normale dage - men det er et privilegium. Denne svære tid, som vi alle gennemgår, får mig til at værdsætte rigtig mange ting. Jeg er mere klar over, hvad jeg har - og det får mig til at fortsætte med at være positiv, optimistisk og være en glad person. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Eder Sarabia: Det var ikke en normal dag

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder