Radomir Antic kom til Barca i 2002/03, men forlod os i går den 6. april i en alder af bare 71 år. Han er født i itite i Serbien den 22. november 1948 og agerede i sin tid redningsmand for Barca, som befandt sig i en håbløs situation på daværende tidspunkt.
Den 2. februar 2003 - midt i sæsonen - tog Antic over fra Louis van Gaal i Barca, som lå på 15.-pladsen i ligaen, men var godt med i Champions League. Han stod i spidsen for mandskabet i 24 kampe, hvor det blev til 12 sejre, otte uafgjorte og fire tabte. I den korte tid, han befandt sig på Camp Nou, formåede han at kvalificere holdet til UEFA Cuppen (sjettepladsen), men man blev sparket ud af Champions League til Juventus i kvartfinalen efter forlænget spilletid.
Dengang havde Antic spillere som Xavi, Puyol, Luis Enrque, Iniesta og Victor Valdés samt Kluivert, Riquelme, Saviola, Cocu og Mendieta. Efter sæsonafslutningen blev Radomir Antic erstattet af Frank Rijkaard.
Antic selv spillede også fodbold før han indledte karrieren som træner. Det startede i 1967 og han nåede blandt andet forbi Fenerbahce og Zaragoza samt en tur til engelske fodbold i slut 70'erne og start 80'erne.