17-årige Pedro González López - eller bare Pedri - siger måske ikke mange noget, da der har været forholdsvist stille omkring transferen af den offensive spiller. Men den 2. september 2019 blev han enig med Barca om et skifte, som skal gennemføres den 1. juli. Altså om bare ni dage kan han kalde sig selv for Barca-spiller.
Det fejrede han med en fuldstændig vanvittig assist, da Las Palmas mødte mødte Lugo i La Liga Smartbank. Helt ude ved mållinjen formåede han at komme forbi Ruben Castro på en måde, som skal ses og nydes. BarcelonaFC.dk har ikke rettigheder til at vise video fra Spaniens andenbedste fodboldrække, så klik på billedet herunder og kom direkte til assisten.