Barca og Espanyol er naboer og der har altid været en hed stemning når de to har mødtes. Espanyol er lillebror og kan om to dage blive sendt ud af La Liga for første gang i 26 sæsoner. Det er helt sikkert noget, som man ønsker se ske i Barca.
Specielt Piqué vil være klar til kamp fra første sekund når kampen fløjtes i gang. Espanyols fans har altid opført sig aggressiv over for Barcas forsvarsspiller og i løbet af årene har der været nogle interne kampe på den front. Leganés sørgede for det forudgående arbejde, da de søndag slog Espanyol med 1-0 på udebane. Nu kan Barca gøre arbejdet færdig.
Espanyol er i øjeblikket placeret på sidstepladsen med 24 point. De har fire point op til netop Leganés samt fem point op til Mallorca. Eibar, som er lige over stregen, har 11 point mere end Espanyol og i lige nu har Espanyol 12 point at spille om hvorfor nedrykningen ikke er en kendsgerning endnu, selvom det ser kulsort ud for Barcas nabo.
Hvis Barca tager point fra Espanyol sent onsdag aften på Camp Nou, så vil det være en kendsgerning, at Espanyol ikke er at finde i La Liga næste sæson. Det er noget, som man ønsker se ske i Barca og derfor vil motivationen da også være i top til trods for den svære mesterskabsjagt, som catalanerne er på.