Barca er på banen igen i aften hvor det gælder sæsonens sidste ligakamp på Camp Nou. Man har allerede smidt sin chance væk for at vinde det spanske mesterskab og selvom der er en matematisk chance for det, så handler det lige nu om at forberede sig til Champions League - og det gør man bedst med en overbevisende sejr i aften.
Setién satser på Braithwaite på toppen med Ansu Fati og Messi på hver sin side. På midtbanen er der igen spilletid til unge Riqui Puig sammen med Roberto og Rakitic mens Junior Firpo kommer ind på venstrebacken.
FC Barcelonas startopstilling Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Junior, Rakitic, Roberto, Riqui Puig, Messi, Braithwaite og Ansu Fati
Dembélé, Griezmann og Umtiti er alle skadet. De Jong er meldt klar til kampen og sidder på bænken.