Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

FC Barcelona 2-8 Bayern München

Champions League - 14. august 2020




På forhånd havde Barcas fans en bange anelse, da de skulle op mod bomstærke Bayern. Barca havde på intet tidspunkt i sæsonen spillet godt, og ydmygelsen blev totalt i sæsonens sidste kamp: Bayern gennemsmadrede Barca og mens Barca forsøgte at køre bolden rundt, så fungerede Bayern-maskinen til UG og de spillede nærmest som var det en træningskamp mod små drenge. Bayern var med afstand fortjente vindere.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Roberto, De Jong, Busquets, Vidal, Messi og Suárez

46' Roberto Griezmann
70' Busquets Ansu Fati

Mål
- 0-1 4' - Müller
- 1-1 7' - Alaba (Selvmål)
- 1-2 22' - Perisic
- 1-3 28' - Gnabry
- 1-4 31' - Müllet
- 2-4 57' - Suárez
- 2-5 63' - Kimmich
- 2-6 82' - Lewandowski
- 2-7 85' - Coutinho
- 2-8 89' - Coutinho




På papiret var Barca klare underdogs og det kom også til syne, da Bayern uden at anstrenge sig kom i front efter ganske få minuter. Sergi Roberto snorksov i to omgange. Først kiggede han til sin højre og kunne se en blank Müller kalde på bolden - alligevel løb han ikke ud og dækkede tyskeren. Müller tog bolden til sig og spillede en lynhurtig kombination med Lewandowski, og heller ikke her fulgte Roberto med. Og så kunne Müller banke bolden i mål uden chance for Ter Stegen. Men Barca svarede lynhurtigt igen, da David Alaba på smukkeste vist satte foden på et Barca-indlæg og så sejlede bolden over Neuer og i mål til 1-1.

Barca var tæt på 2-1 af to omgange, da Suárez kom fri til en chance alene mod Neuer, men han brændte - han har ikke scoret på udebane i Champions League i fem år. Sekunder senere fik Messis indlæg lov til at sejle hele vejen igennem, men heldigt for tyskerne tog stolpen imod. Det var Bayern, som var klart farligst når de kom frem, i banen mens Barca havde svært ved at spille sig frem i banen og det blev hele tiden til lange bolde, som Bayern let kunne løbe op - tyskerne havde læst catalanerne til punkt og prikke og det straffede de efter 20 minutters spil, da tyskerne erobrede bolden på Barcas banehalvdel og for anden gang var Semedo fanget højt i banen og Roberto var igen helt fra sin situationsfornemmelsen og så kunne Gnabry spille bolden ud til Perisic, som fra en spids vinkel tog chancen og bankede Bayern i front. Ganske velfortjent eftersom Barcas midtbane intet kune skabe frem i banen.

Kampen fortsatte i samme tempo med et taktikløst Barca-hold, som intet kunne skabe frem i banen og som intet kunne lukke af bagude. Samtlige Bayern-angreb var farlige og 1-3 blev det da også før den halve time var spillet, da Thiago spillede Gnabry fri, som let sparkede bolden i mål. Kort tid efter blev ydmygelsen total, da Barca var i så voldsom opløsning at Vidal pludselig skulle agere venstre back. Kimmich kom dog fri og sendte bolden ind i feltet til Müller og så stod den 1-4. Quique Setién havde stadig ikke haft en eneste reaktion ude fra bænken til trods for at spillerne var total lammet af ydmygelsen.

Setién forsøgte med en ændring i pausen, da han tog Roberto ud, som havde spillet en ekstremt dårlig kamp. Ind kom Griezmann og således gik man fra 4-4-2 til 4-3-3. Tre minutter skulle der alligevel gå før Bayern fik en stor chance. Adskillige gange havde Barca muligheden for at spille bolden frem, men taktikken var ikke god: Spillerne vidste ikke, hvor de skulle spille bolden på grund af Bayerns enorme pres. Müller fik bolden og lagde den af til Goretzka, som hamrede bolden mod mål, men Ter Stegen tog fint imod. Sekunder senere var der problemer igen, da Goretzka totalt umarkeret bare løb ind i feltet mens ingen midtbanespillere fulgte ham. Han fik bolden ned og forsøgte sig med en flugter, men bolden gik over mål.

To minutter senere fik Bayern München bolden i mål til 1-5, da Lewandowski sparkede Müllers aflevering let i kassen, men helt korrekt blev tyskeren dømt offside og målet blev annulleret. Barca åbnede anden halvleg som de spillede hele første: Idéløst og uden intensitet. Stik mod spil og chancer dukkede Suárez pludselig op med en elegant dribling på kanten af Bayerns felt, hvor han totalt satte Boateng med en skudfinte, og så var han fri til at sparke på mål - og denne gang sendte han bolden i mål til 2-4. Men lige lidt hjalp det - som alle godt vidste. Bayern var bedre, skarpere og langt mere kyniske og efter 63 minutter var Semedo alene med kometen Davies, som totalt legede med portugiseren og leverede en enestående assist til Kimmich, som let scorede til 2-5. Fem mål i en kvartfinale havde Barca dermed lukket ind - og der var mange, mange minutter tilbage at spille i.

Med 20 minutter igen blev Busquets pillet ud og ind kom Ansu Fati. Det var også tiltrængt, da Griezmann igen ikke havde leveret noget som helst fra sin venstrekant. Men lige lidt hjalp det. Bayern fortsatte ufortrødent og Lewandowski fik også lov at score, da Barca kiggede fodbold også kunne polakken score til 2-6 og sekunder senere scorede Coutinho til 2-7. Ydmygelsen voksede minut for minut og Barca-spillerne gik rundt som hovedløse høns, der ikke havde nogen taktik: Der var absolut ingenting, som fungerede for dem denne aften. 2-8 blev det også, da Coutinho kort efter kom ind i feltet, pillede bolden ned og sikkert scorede. Det var en træningskamp for Bayern, som overhovedet ingen modstand fik - og dermed røg Barca ud af Champions League. Der er ingen tvivl om, at Barca-spillerne forsøgte, men aftenens bød på en opvisning af Bayern München, som fortjener stående applaus for at maltraktere Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


FC Barcelona 2-8 Bayern München

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder