Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Avis: Barca følger Lucas Hernandez

Transfermarked - 26. juli 2021




Avis: Barca følger Lucas Hernandez

© Getty Images


Barca har været nødsaget til at holde et skarpt øje med venstrebacken, da der ingen garanti er for at Jordi Alba fortsætter i Barca. Ikke meget tyder på, at han smutter denne sommer - men på nuværende tidspunkt har han afvist at gå ned i løn og det kan få konsekvenser.

Jordi Alba har aldrig rigtig haft konkurrence på sin position på banen og derfor ved han da også hvor vigtig han er for holdet uanset om man ønsker en anden venstreback eller ej. Ifølge spanske rapporter er han ikke interesseret i at gå 50% ned i løn og derfor er Barca så småt begyndt at kigge på transfermarkedet - i tilfælde af at man ikke bliver enig med Alba.

I den forbindelse kan Mundo Deportivo nævne Lucas Hernandez fra Bayern München, som Ronald Koeman skulle være meget vild med. Den tidligere Atletico Madrid-spiller er også alsidig og kan spille længere fremme på banen lige som han også kan indgå i et midterforsvar. Dog ser han urealistisk ud på nuværende tidspunkt - medmindre Barca får penge i kassen.

Han har en høj markedsværdi og med sine 25 år er han i en perfekt fodboldalder med præcis 200 professionelle kampe på CV'et. Lucas Hernandez er således en spiller, som Barca kigger på, men mange ting skal falde på plads før han reelt set bliver en kandidat og en spiller, som Barca går efter.


Barcas hjemmebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder