Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Vildt rygte: Barca kigger på tre Chelsea-spillere

Transfermarked - 15. november 2021




Vildt rygte: Barca kigger på tre Chelsea-spillere

© Getty Images


I disse dage går der mange historier om spillere, som Barca kigger på i håbet om at komme tilbage til den ultimative top i europæisk fodbold. Under Ronald Koeman rykkede holdet sig ikke og nu prøver klubben lykken med Xavi Hernandez, som i disse dage forsøger at sætte sit præg på mandskabet.

Nu forlyder det hos AS, at Barca har kig på tre forskellige Chelsea-spillere. Det betyder dog ikke, at klubben ønsker at hente alle tre, men at man har en oprigtig interesse i spillerne og måske vil forsøge at gå efter det såfremt mulighederne byder sig. Xavi har allerede hentet Dani Alves ind mens Raheem Sterling rygtes til fra januar.

Nu er turen så kommet til en anden blå klub i England, nemlig Chelsea. Ifølge AS har Barca kig på Callum Hudson-Odoi, Hakim Ziyech og Christian Pulisic. Altså tre offensive spillere, som ønsker mere spilletid end de får i disse dage og det vil Barca forsøge at udnytte hvis der opstår en mulighed.



Hakim Ziyech
Wing-spilleren er også tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Barca og det kan ske, at der denne gang bliver åbnet en dør. Han er langt fra den spiller, som han var i Ajax, hvor han kamp efter kamp viste sine enorme kvaliteter. I Chelsea har præstationerne dog ikke altid været på højde med hvad man kender ham for, og situationen spidser til. Han har kun spillet 576 minutter i denne sæson.

Hudson-Odoi
Hudson-Odoi har fået lidt mere spilletid end Ziyech med sine 800 minutter under bæltet, men er kun startet inde i fem Premier League-kampe og har slet ikke været udtaget for det engelske landshold siden 2019. Han har selv et ønske om mere spilletid og desuden drømmer han om en fast plads på det engelske landshold. Hans kontrakt med Chelsea løber til sommeren 2024, så der er rigeligt med tid for ham på den konto - hvilket også betyder, at han ikke er billig for en potentiel købende klub.

Christian Pulisic
Pulisics situation er lidt anderledes. Han har svært ved at bide sig fast på holdet selvom han var oppe og spille 43 kampe i sidste sæson. Skader har også holdt ham ude og generelt set har han bare svært ved for alvor at gå ind og blive førstevalg. Han har også fået øget konkurrence, men i og med at Chelsea betalte 64 millioner euro for ham da klubben hentede ham, så har englænderne næppe tænkt sig at lade ham smutte billigt. Hans kontrakt løber til 2024.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder