Annonce


Annonce

Annonce

Kvindernes El Clásico på Camp Nou er udsolgt!

El Clasico - 17. januar 2022




Det bliver en stemning uden sammenligning når Barcas og Real Madrids kvinder mødes i El Clásico i slutningen af marts. Billetsalget er gået forrygende og her til aften kan klubben meddele, at der er udsolgt. Der er simpelthen ikke flere billetter til rådighed.

Kvindernes Champions League er nået til kvartfinalerne og her skal Barca og Real Madrid mødes. Den første kamp spilles i Madrid den 22. marts mens returkampen på Camp Nou finder sted den 30. marts og det bliver med helt andre rammer end kvinderne typisk er vant til. Et fuldt Camp Nou venter nemlig i håbet om at bære holdet mod semifinalen i turneringen.



Barcas kvinder er utrolig succesfulde i disse år og vinder alt, hvad de rører ved. I den hjemlige liga har de ingen konkurrence og i sidste sæsons Champions League gik de hele vejen. Nu forsøger de lykken igen og på grund af den enorme succes har klubben valgt at åbne dørene for kampen mod Real Madrid i håbet om, at man kan samle så mange fans som muligt - og det er i den grad sket.

Skulle man have et ønske om at se kampen, så skal man i dagene inden kampen være på jagt. Den eneste måde for at få billetter er hvis organisationer måske afleverer annullerede billetter tilbage, som er reserveret under UEFA. Ellers er man for sent ude selvom der er over to måneder til det store brag.

Barcas vej til kvartfinalen i Champions League
Gruppekamp 1: FC Barcelona 4-1 Arsenal
Gruppekamp 2: HB Køge 0-2 FC Barcelona
Gruppekamp 3: FC Barcelona 4-0 Hoffenheim
Gruppekamp 4: Hoffenheim 0-5 FC Barcelona
Gruppekamp 5: Arsenal 0-4 FC Barcelona
Gruppekamp 6: FC Barcelona 5-0 HB Køge

Efter gruppekampene går man direkte i kvartfinalen. Og det skete i overlegen stil for Barca med en målscorer på vanvittige 24-1. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Kvindernes El Clásico på Camp Nou er udsolgt!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder