Annonce


Annonce

Annonce

Medie: Spotify Camp Nou bliver det nye stadionnavn

Nyheder - 9. februar 2022




Aftalen mellem FC Barcelona og Spotify er godt på vej. Det meldes, at der er en total aftale og at det bekræftes inden længe. Nu kan RAC1 afsløre, hvad det nye navn for Camp Nou kommer til at hedde. Som bekendt har Spotify købt sig ind på 'title rights' af navnet til Camp Nou. Derfor bibeholdes navnet 'Camp Nou'.

Således skifter Camp Nou navn til Spotify Camp Nou i de tre år, hvor Spotify og Barca har en aktiv aftale. Om det forlænges derudover må tiden vise - men indtil videre skal man altså holde tungen lige i munden når man snakker om Barcas enorme stadion. Rent officielt skifter det navn; men det er mere tvivlsomt om folk i daglig tale kommer til at tilføje Spotify når de skal tale om Camp Nou.



Som bekendt får Barca en god sum penge for at have solgt ud af rettighederne, som desuden også kommer til at gå udover spilletrøjerne, hvor Spotify får deres navn på i stedet for Rakuten, som de seneste år har været påtrykt trøjerne. Derudover får Spotify også deres navn på Barcas træningstøj. Så der er tale om en større aftale, der ikke mindst også erstatter Stanley på kvindernes fodboldtrøjer.

Aftalen menes at løbe i tre år, hvor Barca kan indbringe op mod to milliarder kroner. Mod Atletico Madrid var Spotifys øverste ledere på plads på Camp Nou og de kunne juble over en stærk præstation fra catalanerne kort tid inden at aftalen bliver offentliggjort.



Forskellen på 'naming rights' og 'title rights'
Aftalen med Spotify betyder ikke, at Spotify overtager navnet til Camp nou. Musikstreamingtjenesten har kun købt sig ind på de såkaldte title rights hvilket betyder, at Camp Nou stadig vil være navnet, men at Spotify kan tilføje deres navn til Camp Nou.

Havde Spotify lagt flere penge i puljen, og havde Barca accepteret, så kunne Spotify have overtaget de såkaldte 'naming rights' som så ville betyde, at Spotify kunne ændre navnet af Camp Nou til f.eks. 'Spotify Stadium'. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Spotify Camp Nou bliver det nye stadionnavn

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder