Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Henrik Larsson langer ud efter Joan Laporta

Nyheder - 13. marts 2022




Den tidligere Barca-angriber og assistenttræner Henrik Larsson har ikke meget til overs for præsident Joan Laporta. Det har Ronald Koeman heller ikke, som for nyligt langede kraftigt ud efter Laporta - og nu følger Larsson op med kritikken af den nuværende præsident. Her taler han med svenske Fotbollskanalen.

- I løbet af den første sæson var alt godt indtil marts, hvor vi tabte hjemme til Granada. Pludselig var der ikke meget støtte at hente fra ledelsen efter at Laporta blev præsident. Og sådan fortsatte det helt ind til sommer, hvor sæsonen sluttede. Vi tog på sommerferie og vi vidste ikke om vi skulle tilbage eller ej. Det var totalt uklart.

- Vi modtog beslutningen (om at vi skulle blive) meget sent. Det er en skam. For mig betyder det ikke alverdens, men at behandle Ronald Koeman på den måde, det fortjente han absolut ikke. Efter alt det arbejde, som han havde lagt i klubben, og at rydde op efter et stort rod. Med det i bagagen mener jeg ikke at han fortjente den behandling. (Hvor Laporta brugte to uger til at finde en ny træner, og hvis ikke han fandt en, så kunne Koeman blive - som det også endte med, red.)

- Ingen troede på, at Messi ville forlade klubben og det havde en kæmpe effekt på alle mand i truppen. Det var en svær tid, men som træner skal man forsøge at skrue ned for larmen ude fra velvidende om, at man er i klubben for at arbejde og bidrage. Der var dage, hvor vi ankom til anlægget og ikke vidste, om det ville blive vores sidste dag.

- Det kunne let have været undgået, men det havde krævet en bedre ledelse og forståelse fra Laporta. Der var mange spillere, som Koeman og jeg forfremmede til førsteholdet: Pedri, Gavi, Nico... spillere, som i fremtiden bliver store for Barca. Koeman udførte et fantastisk stykke arbejde med at give de unge spillere en chance. Han har givet Barca et grundlag at arbejde videre på. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Henrik Larsson langer ud efter Joan Laporta

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder