Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Champions League: Inter 1-0 FC Barcelona

Champions League - 4. oktober 2022



Champions League: Inter 1-0 FC Barcelona

© Getty Images


FC Barcelona dominerede bolden tirsdag aften mod Inter, men havde ualmindeligt svært ved at skabe chancer. Der var ingen plan for at lokke Inter frem og der var ingen plan der lykkedes til at dirigere Inters bomstærke defensiv op. Det hele endte i et nederlag, som Barca-spillerne næppe havde forestillet sig.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Garcia, Christensen, Alonso, Pedri, Busquets, Gavi, Raphinha, Lewandowski og Dembélé

58' Christensen Piqué
64' Alonso Balde
64' Raphinha Ansu Fati
83' Gavi Kessié

Mål
- 1-0 45+2' - Çalhanoğlu



Fra første fløjt var det tydeligt at se hvilken gameplan de to hold kom ud med. Inter satte sig hurtigt ned foran eget felt for at spille defensivt og satse på omstillinger mens Barca kørte bolden rundt og satsede på at trille den indover stregen. Den første mulighed tilfaldt tilfældigt Hakan Çalhanoğlu, da bolden faldt ud til ham 30 meter fra mål. Tyrkeren har en fremragende sparketeknik og viste den da også frem, da han trykkede til bolden første gang, men Ter Stegen fik vippet kuglen over mål og til hjørnespark. Barcas første reelle forsøg stod Andreas Christensen for, da et hjørnespark fra Raphinha faldt ned til danskeren, men hans hovedstød fik lige så meget fart som en blød tilbageaflevering til Inter-keeper Onana.

Efter et kvarters spil havde Barca haft bolden i 85% af tiden, men uden at de var blevet farlige. Dembélé forsøgte at drible sig igennem mængden af Inter-spillere, men stødte altid på en ny modstander hver gang han kom forbi den første. Raphinha havde det utrolig svært i venstre side, hvor han nærmest ikke kom til noget som helst hvilket ikke hjalp Lewandowski inde foran mål. Han måtte ofte søge ud i Raphinhas side og hjælpe. Efter 23 minutter kom der så drama, da Eric Garcia tydeligt tog hånden til hjælp inde i feltet og her blev dommeren bedt om at gå ud på skærmen og se situationen igennem. Heldigvis for Barca var der dog offside i opbygningen af Inters angreb.

Fem minutter efter situationen stod Barcas forsvar så højt, at Correa snød dem og blev sendt helt alene igennem med Ter Stegen. Correa afdriblede Ter Stegen og sparkede bolden i mål, men igen blev der dømt offside og målet blev annulleret. Barca vågnede slet ikke op og kom ikke frem til noget. I stedet skulle man helt hen til tillægstiden af første halvleg, da Inters fans fik noget at juble over. Lautaro Martinez skød på mål, men bolden blev blokeret og faldt ud til Dimarco, som af en eller anden årsag tiltrak sig opmærksomhed fra både Gavi og Busquets og så stod Çalhanoğlu totalt fri til at modtage aflevering og sparke den knaldhårdt og fladt ned i det ene målhjørne til 1-0.

Målet til Inter var ikke decideret ufortjent. Inter spillede deres gameplan og troede på chancen mens Barca stort set ikke fik skabt noget. Der var ingen skud fra distancen mod den italienske defensiv og Onana havde intet at lave inde på stregen. 1-0 ved pausen og så stod Xavi og co. over for det andet nederlag i gruppespillet.

Før der var spillet 10 minutter af anden halvleg gik Andreas Christensen i stykker efter en duel med Henrikh Mkhitaryan, som efterlod en blodig ankel hos danskeren. Han forsøgte dog at spille videre men måtte udgå få minutter efter og lade sig erstatter af Gerard Piqué. Efter en time kom Barcas største mulighed, da Dembélé og Raphinha endelig havde skiftet side. Dembélé modtog bolden inde i feltet og trykkede hårdt af med venstre, men heldigt for Onana i Inter-målet fik han hjælp af stolpen til at redde forsøget. Kort tid efter havde Raphinha spillet færdig, da han blev erstattet af Raphinha. Også Alonso havde spillet færdig, som blev erstattet af Balde. Det betød i øvrigt at Dembélé blev sendt over i højre side af banen igen efter kun meget gå minutter i venstre.

Efter 67 minutter kom Barca endelig på måltavlen, da Dembélés indlæg ikke blev opsnappet af hverken Onana eller Ansu, og så kunne Pedri sende den i det tomme mål - troede han. For selvom han scorede, og Barca-spillerne kunne juble, så var dommeren hurtigt ude ved skærmen og kunne efterfølgende annulleret målet, da Onana fik lappen på Dembélés indlæg således at bolden ændrede retning og ramte Ansu Fatis flagrende hånd og så blev der i stedet for mål dømt frispark til Inter. Med syv minutter igen gik Gavi ud for at give plads til Kessié.

Barca kæmpede hårdt for at få det ene mål, der kunne sikre ét point og snuppe to fra Inter, men lige lidt hjalp det - selv efter otte minutters tillægstid, hvor dommeren lige fandt plads til at snyde Barca for et klokkeklart straffespark. Der kom ingen Barca-mål denne tirsdag aften og dermed rykker Barca ned på tredjepladsen i gruppe C med Bayern som tophold med 9 point, Inter på 6 og Barca på 3. Barca tager imod netop Inter i næste runde, som spilles om en uge på Camp Nou. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder



Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

28 min. Pedri erobrede otte bolde mod Tyskland. ...
3 t. Da Lionel Messi forlod Barca på en fri t...
5 t. Gerard Piqué havde muligheden for at tag...
6 t. Van Gaal: "Vi tager ingen chancer med Me...
7 t. Laporta: "Spaniens succes er også på gru...
8 t. Xavi er i Qatar i disse dage for at se V...
9 t. Laporta: "Nye spillere? Vi forstærkede o...
10 t. Frenkie de Jong: "Tæt på Manchester Unit...
11 t. I Spanien føler man, at Ansu Fati fortje...
12 t. Ronald Araujo er så meget i bedring, at ...





Ugens mest læste

Seneste nyheder