Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Spanien og Tyskland delte: Alba med assist

VM 2022 Qatar - 27. november 2022




Med hele fem Barca-spillere i startopstillingen skulle Spanien søndag aften i aktion mod Tyskland, som havde Marc-André ter Stegen på bænken i alle 90 minutter. Kampen gik som ventet med spansk dominans på bolden, men det var bestemt ikke skarpheden fra Costa Rica-kampen, som var med de spanske spillere - som da også mødte en hårdere modstander.

Alba, Pedri, Busquets, Gavi og Ferran Torres startede alle inde og Ferran Torres formåede at brænde en stor chance og ellers var det meget boldflytteri fra Spanien uden at de for alvor satte sig tungt på Tyskland eller vadede i chancer. Det var en lidt mere kontrolleret udgave og man skulle ind i anden halvleg før der faldt mål.

Rüdiger kom godt nok på tavlen for Tyskland inden pausen, men her gik VAR ind og annulleret. Efter en times spil kom kampens første mål så, da Spanien spillede bolden flot rundt indtil den landede ude ved Jordi Alba, der havde taget sit 117. løb frem i banen. Han smækkede den ind til Alvaro Morata - som vanen tro var eneste spanier i feltet i et angreb - men denne gang sad den lige i skabet, da Morata med ét touch sendte bolden bag Manuel Neuer til spanske føring. 1-0 efter en time.

Efter målet var det som om, at Spanien slet ikke kunne spille fodbold mere. De blev trykket tilbage og de sikre boldspillere Pedri, Gavi og Busquets på midtbanen kunne slet ikke følge med længere. Der kom et par sporadiske kontrastød, men den afgørende aflevering manglede kvalitet. Spanien-keeperen Unai Simon var tæt på at sende Tyskland tilbage med en håbløs aflevering ud til Pedri, men han gjorde selv skadet god igen.

Med syv minutter tilbage af den ordinære spilletid gik den dog ikke længere for Spanien, da en fejlaflevering - som der var rigtig mange af - blev opsnappet af en tysker og straks blev der indledt en omstilling som endte med at indskiftede Niclas Füllkrug kanonerede kuglen op i hjørnet til 1-1 hvilket kampen også sluttede.

Stillingen - Gruppe E
1. Spanien: 4 point
2. Japan: 3 point
3. Costa Rica: 3 point
4. Tyskland: 1 point

Sidste gruppekampe
1. dec 20.00: Costa Rica - Tyskland
1. dec 20.00: Japan - Spanien Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Spanien og Tyskland delte: Alba med assist

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder