Annonce


Annonce

Annonce

Video: Barca tabte 3-2 til Club America i Dallas

Nyheder - 22. december 2023




FC Barcelona var i nat dansk tid i aktion i Dallas, hvor de mødte Club America i en venskabelig kamp. Det var udelukkende for at tjene lidt penge, at catalanerne tog den lange tur fra Barcelona til Dallas for at spille en noget så ligegyldig kamp midt i sæsonen. Barca endte med at tabe 3-2.

FC Barcelonas startopstilling
Astralaga, Fort, Christensen, Cubarsi, Gerard Martin, De Jong, Unai, Casado, Yamal, Guiu og Felix

Mål
- 0-1 6' - Yamal
- 1-1 12' - Quinones
- 1-2 28' - Guiu
- 2-2 50' - Quinones
- 3-2 82' - Martin

Med en forventet alternativ startopstilling sendte Xavi sine tropper på banen klokken tre i nat dansk tid. Allerede seks minutter inde kom Barca i front, da Lamine Yamal erobrede bolden på midten af banen og satte fart ned mod målet. Upresset kunne han nærmest vade lige igennem, løbe ind i feltet og sparke bolden i mål. 0-1 på måltavlen og så var Barca ovenpå. Men stillingen holdt kun kortvarigt, da da Barcas forsvar med to afleveringer blev sat og så kunne Quinones med hælen sende bolden det sidste stykke indover stregen.

Barca gav dog ikke op og formåede at komme foran igen, da Hector Fort med en god aflevering fandt Marc Guiu, som i glidende stil sendte Barca foran. 1-2 stod der på måltavlen ved pausen, men så var et også slut med Barca-mål. For i anden halvleg udnyttede Quinones en fejl i Barcas forsvar mens Martin pandede bolden i mål med en håndfuld minutter tilbage og således tabte Barca 3-2 i den mærkværdige venskabelige kamp, som krævede, at hele Barca-truppen rejste til USA kort tid efter at de havde spillet en vigtig kamp mod Almeria.

Det var sidste kamp for Barca i år og de er derfor først tilbage på banen i starten af det nye år. Undervejs i kampen kom Mikayil, Romeu, Ferran Torres, Alarcon, Kochen, Cancelo, Mbacke, Fermin, Prim, og Lewandowski også på banen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Video: Barca tabte 3-2 til Club America i Dallas

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder