Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Medie: Barca kan blive smidt ud af Champions League

Champions League - 22. december 2023




Så er der problemer i FC Barcelona endnu engang. Klubben er netop blevet kritiseret vidt og bredt for sin mærkværdige planlægning af en venskabskamp i Dallas natten til i dag. Få timer efter opgøret mod Almeria fløj spillerne til USA for at spille en ny kamp. Kampen mod Club America i nat blev spillet bare 30 timer efter kampen mod Almeria.

En venskabskamp langt hjemmefra midt i en lang sæson for at tjene fem millioner euro er desværre realiteten i FC Barcelona i disse dage, og før spillerne overhovedet er kommet hjem fra den meget lange tur, så er er der dukket ny problemtik op - og naturligvis er det økonomien, som måske kommer til at spænde ben for Joan Laporta og co.

Den normalt så troværdige avis WELT rapporterer således, at de igennem kilder fra UEFA og FC Barcelona har fået nys om, at klubbens økonomi er så rodet, at klubben lige nu risikerer at blive udelukket fra Champions League allerede fra næste sæson 2024/2025. Angiveligt er der blevet indrapporteret forkerte regnskaber.

FC Barcelona annoncerede et nettooverskud på 2,26 milliarder kroner i september. Det betød, at mulige sanktioner, som der allerede blev talt om internt hos UEFA, så ud til at blive smidt i skraldespanden. Af hensyn til forbundets økonomireglement er det dog kun salg, der direkte kan henføres til fodboldforretningen, der er afgørende. FC Barcelonas seneste årsrapport meldte også om indtægter på flere hundrede millioner euro; for eksempel fra salg af fremtidige tv- og marketingrettigheder samt fra andre sportsgrene.

Disse tal har dog ingen indflydelse på den vurdering, der bliver foretaget af UEFA. Hele regnskabet hos FC Barcelona vurderes til at være et stort rod og det kan give mellem 2-3 års udelukkelse fra Champions League som det er nu. Ender det med, at man finder større økonomiske problemer, så kan straffen blive endnu hårdere.

Nyheden kommer desuden kort tid efter, at A22 fik medhold af den Europæiske Højesteret om, at hverken FIFA eller UEFA har monopol på at arrangere fodboldturneringer og derfor var det nye bekendtskab A22 i sin fulde ret til at fortsætte med kreeringen af Super League, hvor over 60 klubber er blevet kontakt i håbet om at deltage i turneringen.

UEFA er naturligvis imod idéen om at spille med i en fodboldturnering, som de ikke står bag, og derfor truede de straks alle klubber med sanktioner. Det var netop det, som de ikke måtte, da beslutningen i går blev truffet. Det var en glædelig nyhed for Barca-præsident Joan Laporta, da han meget gerne ser Super League blive til noget. Det vil nemlig på samme tid give en enorm økonomisk indsprøjtning i FC Barcelona på intet mindre end 7,5 milliarder kroner og dermed slette klubbens gæld totalt.

Om UEFA finder grus i maskineriet hos Barca må tiden vise. Gør de det, så bliver UEFA nødt til at følge deres egen røde tråd og udelukke klubben fra deltagelse. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Barca kan blive smidt ud af Champions League

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder