Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Et La Liga-hold blev Barcas endestation

Copa del Rey - 25. januar 2024




To ud af fire turneringer er FC Barcelona nu ude af. Super Cuppen forsvandt tidligere på måneden med et klokkeklart nederlag til Real Madrid i finalen og nu er Copa del Rey 2023/2024 også fortid for FC Barcelona. Spillemæssigt har det været under al kritik.

Barca indledte Copa del Rey mod Barbastro og selv mod miniputten havde Barca svært ved at vinde komfortabelt, hvor det blev til en 3-2-sejr på udebane Godt nok sørgede Fermin og Raphinha for en føring på 0-2 men Barbastro skabte spænding ved at reducere en time inde i kampen. Det var et straffespark fra Lewandowski to minutter før en ordinære spilletid udløb, som lukkede kampen, men Barbastro fik alligevel scoret dybt inde i overtiden.

Siden gik turen til Salamanca for at spille mod Unionistas og heller ikke her var det overbevisende. Hjemmeholdet kom nemlig i front efter en halv time mens Ferran Torres fik udlignet lige inden pausen. I anden halvleg var det et sjældent Barca-skud fra distancen, der sørgede for føringen, da Koundé tog sagen i egen hånd mens en dribletur fra Baldé sørgede for 1-3 i den kamp.

I går skulle Barca så for første gang i Copa del Rey denne sæson møde et hold fra La Liga og der kunne de slet, slet ikke følge med. Athletic Club forsøgte sig med 30 skud undervejs i kampen mod Barcas seks stks. Barca endte med at tabe 4-2 efter forlænget spilletid, de mistede Baldé til en skade mens flere af spillerne sluttede kampen med problemer efter den lange og hårde kamp.

Et La Liga-hold blev altså for meget for Barca, som kun lige klarede sig videre mod Barbastro og Unionistas. Nu er der kun La Liga og Champions League at spille for. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Et La Liga-hold blev Barcas endestation

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder